Mine suure
26
Aars Ægteskab
Anno
1 7 6 9
den
1 3
deApril holdt jeg og min afdøde Mand Niels Han
sen Trolovelse, og saasom han høilig behøvede et paalideligt Menne
ske i Huuset, beholdt han mig med det samme hos sig til at forestaae
Huusholdningen, men da han kort derefter blev gandske forvildet i
Hovedet, blev han udsadt i Pesthuset og jeg den
2 8
de Martii
1 7 7 0
af
hans Slægtninge formedelst vores daværende Amtmand Baron von
Prøcks Magtsprog udjaget af Gaarden, som et Skarns Menneske, uden
at mig den allerringeste ulovlige eller slette Handling var bleven over-
beviist. Efter
3 / 4
Aars Forløb kom min Mand til sin Forstand igjen, da
vi, efter derom gjorte allerunderdanigste Ansøgning, holdt Bryllup,
hvorved jeg paa nye kom ind i Gaarden, dog blev Iver Nielsen, som
har min Stifmoder til Ægte, sat til at være Værge og Cautionist for
Gaarden, saasom Øvrigheden frygtede for, at min Mands Sindssvag
hed skulde tilvejebringe dens Forsømmelse, og deraf flydende Uheld.
Bemeldte Mand har siden bestandig været og er endnu Værge for
Gaarden. I det
3
die Aar efter vores Bryllup blev min Mand atter uroe-
lig og maatte sættes i Pesthuset, saaledes var i
1 7
Vi
Aar, og den sidste
Gang i
IV i
Aar i Pesthuset. Hans Forplejning, naar han var der, be
talte jeg hver Qvartal hvilket for mig var en trykkende Byrde; tilsidst
var han hjemme hos mig i 6 Aar, men foretog sig aldeeles intet, dog
var han nogenledes roelig, indtil de sidste 6 Uger han levede. I de før
ste
3
af disse 6 Uger gik han oppe og var gandske uroelig, hvilket just
var i den Tid da Husarerne vare indqvarterede hos os, og til Beviis paa
hans daværende Sinds Uroe, har Herr Ritmester von Gade og Vagt
mester Griff skriftlig for Retten attesteret, at de af Frygt for ham, om
Natten maatte binde Dørrene til for de Værelser hvori de sov; endelig
gik han til Sengs og blev liggende. Tolvte Dagen førend han døde lode
Hovedmændene for hans Slægtninge, nemlig Jens Christensen og Jens
Sørensen, uden mit Vidende og Villie, hendte Hr Amtsforvalter
Andersens Fuldmægtig Hr Kynde, som skulde forfatte et Testamente,
saaledes at min Mands Brodersøn, Hans Larsen, skulde være Eiere af
den halve Gaard in natura, med Jorder, Bygninger, Inventarium og
videre, som udi Gaarden fandtes. Men som bemt. Hr Kynde ikke
fandt min Mands Forfatning saaledes, at han efter hans Ord kunde
opsætte noget Testamente, reiste han med uforrettet Sag tilbage, og
har Hr Kynde siden for Retten edeligt bevidnet: at naar han talede
med min Mand om det jordiske, svarede denne ham om det himmel
63