72 / 207
Tømrerstrejken i København 1794 og dens omfang
A f Edit Rasmussen
Tømrerstrejken
1 7 9 4
var den første større organiserede arbejdsned
læggelse i Danmark. Den er blevet behandlet flere gange i forskellige
sammenhænge i den historiske litteratur, som det vil fremgå af littera
turlisten. Denne artikel er koncentreret om selve strejkens forløb fra
arbejdsnedlæggelsen
3 0
. juli frem til den
3
. oktober, da ikke kun de
danske, men også de tyske svende, der fik lov til at genoptage arbejdet
i København,1 påny var i deres mestres tjeneste.
Ordet strejke fandtes hverken som verbum eller som substantiv i det
danske ordforråd
1 7 9 4
. Svendene strejkede således ikke. De var uro
lige, de forlod, nedlagde, forsømte eller udtrådte fra deres mesters
arbejde, de spadserede, de fyrede eller de gik og omdrive. Selve begi
venheden kaldtes ustyr, opløb, urolighed, tumult og i et enkelt til
fælde optoget. Ordet stammer fra det engelske strike, der som ver
bum, at stryge sejlene og ligge stille, i England kan føres tilbage til
1 7 6 0
, mens det som substantiv, som begreb i forbindelse med løn
kampe, hører en senere tid til. I England træffes det
1 8 1 0
. Til Tysk
land overførtes det o.
1 8 4 0
. Baggrunden for begrebet var en etableret
arbejderbevægelse. I Danmark findes det fra ca.
1 8 6 0
. Endnu
1 8 3 5
ses
således H. F. Garde i Den danske og norske Søemagt at omtale de
straffede svende som »de urolige tømmersvende, som havde gjort op
løb i København«.2
Situationen i sommeren
1 7 9 4
var den, at der i København var en
livlig byggeaktivitet. Først og fremmest fordi man i disse år var travlt
optaget af det byggeri, der fik navnet Frederiksstaden. Der var således
gode beskæftigelsesmuligheder for byggehåndværkere. Som vi ved fra
senere strejker, er de som hovedregel knyttet til perioder med ringe
arbejdsløshed. De gode beskæftigelsesforhold ses også af, at Køben
havn var nødt til at importere et større antal svende udefra, og at der i
disse år var en betydelig lønglidning. Også i tyske aviser omtales de
69