74 / 207
Tømrerstrejken i København
1794
beredt - havde tømrersvendene
9
. juli henvendt sig til magistraten
med krav om en lønforhøjelse, der bragte tømrersvende på højde med
murersvende.6 Svendene anførte i denne og senere skrivelser om deres
løn, at de fik
3 2
skilling i løn om dagen. Deres krav lød på
4 0
skilling
daglig om sommeren og
3 2
skilling om vinteren,7 der var det samme
som murersvendene fik. De begrundede det med, at de to fags svende
havde samme arbejdstid,8 men især med at ingen borger eller byg
gende ville lide ved en eventuel lønstigning, thi enten en mester be
talte sin svend
3 2
eller
4 0
skilling, beregnede han sig selv
4 8
skilling i
sommerdagløn.9 Mestrene indvendte herimod, da de over for magi
straten kommenterede svendenes henvendelse, at tømrersvendene fik
fra
3 2
til
5 4
skilling i dagløn. Ved arbejde på palæerne var den nor
male løn for
1 4
timers arbejde inkl. en middagspause kl.
1 1 - 1 3
således
3 6
skilling, dvs.
3
skilling pr. arbejdstime. Svendene, der arbejdede på
palæerne, fik imidlertid
4 4
skilling for
1 5
timers dagligt arbejde,
hvoraf
1
time var middagspause. For de nylig ankomne svende kan
måske dertil lægges, at mesterens udlæg til rejsepenge på 2 rd. slette-
des efter
3 6
dages forløb, således at begyndelseslønnen reelt udgjorde
godt
4 9
skilling pr. dag. Det er især betalingen for overarbejde på
4
skilling pr. time for 2 timers dagligt overarbejde, der viser højkon
junkturen i byggefagene. At tømrersvende var dårligere aflagt end
murersvende var et gammelt fænomen, der bl.a. hænger sammen
med en kortere læretid, og med at tømrerarbejdet på den tid i realite
ten nærmede sig arbejdsmandsarbejde.
Da strejkemeddelelserne fra Tyskland nåede frem, var tømrersven
dene utålmodige, fordi de endnu ikke havde fået svar på deres henven
delse til magistraten. Hertil kom, at to tyske svende, som var i tjeneste
hos tømrermester Hallander, var blevet arresteret, fordi de havde
forsøgt at forlade deres mester for at rejse hjem.
Arbejdsnedlæggelsen begyndte, som det ofte senere har været til
fældet, på byens største arbejdsplads. Det var Amalienborg-palæerne,
som under hofarkitekt C. F. Harsdorffs ledelse var under ombygning.
Et hastearbejde, der skulle være afsluttet, inden kongefamilien vendte
tilbage fra sommerophold på Frederiksberg. Den
3 0
. juli om morge
nen var mindst
8 9
tømrersvende i arbejde hos 6 mestre beskæftiget på
Amalienborg. Den største af mestrene, Johan Ernst Burmeister, havde
alene
6 4
svende i gang.
71