75 / 207
Edit Rasmussen
Tidligt om morgenen var tømrersvendeformanden, Joh. Fr. Wagen-
knecht, hos tømrermestrenes oldermand, Johan Volmeister, for at
spørge, hvorfor Hallanders svende var arresteret. Han fik blot at vide,
at det ikke vedrørte ham.10 Formanden kom tilbage fra denne samtale
kl.
7
. »Straks efter« nedlagde alle de på palæerne beskæftigede arbej
det, og i frokostpausen kl.
8
-
8 .3 0
gik nogle af dem rundt på værkste
derne for at få kammeraterne til at følge deres eksempel. Kl.
8 .3 0
dømte politiretten de 2 tyske svende, som havde forladt deres mester i
utide, til 6 dage på vand og brød,11 og kl.
9
præcis indfandt mester
Burmeister sig på politikammeret og meddelte, at hans svende havde
nedlagt arbejdet uden at give nogen årsag.
De senere indløbne mesterindberetninger viser strejkens udbre
delse.
2 8 0
strejkende svende ses angivet i de lister, som
9
mestre indgav
til politimesteren.12 Som strejkende kan hertil lægges
1 4
svende hos
3
mestre, som ikke indsendte lister, men om hvem det vides, at disse
senere blev bortsendt for at have strejket.13 Med et par senere dømte
svenderepræsentanter (formand og lavsbud) er tallet oppe på
2 9 6
eller
så nogenlunde de
3 0 0
, som politiet flere gange angiver som antallet af
svende, der var til stede i herberget
3 0
. juli og
4
. august på kritiske
tidspunkter.
Efterhånden som arbejdsnedlæggelsen
3 0
. juli udvidedes, samledes
de utålmodige svende i Tømrerkroen i Adelgaden. Herfra sendte de
om formiddagen en delegation bestående af formanden Joh. Fr. Wa-
genknecht, de to bisiddere, lavsbudet og et par andre svende til politi
mester Johan Thomas Flindt for at få at vide, hvorfor de to tyske
svende var arresteret. Under besøget arresteredes Wagenknecht, hvor
efter de strejkende valgte en ny formand. Lidt af stemningen på strej
kens første dag ses af, at den arresterede formand i middagsstunden
forsøgte at berolige sin ængstelige kone, Stine Wagenknecht. Hun
havde af politimesteren fået lov til at tale med ham i overværelse af et
par betjente. Manden sagde trøstende, »at han blev ikke enten hængt
eller brændt, og siden han af de andre svende var blevet udvalgt til
deres formand, så måtte han og påstå deres ret«.14 Den nye altgesell
og andre svende forsøgte at få Wagenknecht løsladt, men resultatet
blev flere arrestationer og sager mod altgesellen og andre svende.
Svendene blev anklaget i henhold til magistratens plakat af
2 4
. no
vember
1 7 4 9
om arbejdsnedlæggelser, som de dog nægtede at kende.
72