Edit Rasmussen
dømte to tyske svende, dels af deres egen formand.17 Øverst på ønske
listen stod dog stadig kravet om murersvendeløn. 2. august indgik
igen en ansøgning - til kongen.18 Heri tilføjedes et krav om at få de
nu til forbedringshus dømte svende løsgivet, og et ønske om at få
mestrenes pligter over for svendene givet lovs form, så en sådan lov
kunne blive hængt op på deres herberg, ligesom plakaten af
2 4
. no
vember
1 7 4 9
om forbud mod aktioner fra svendenes side skulle have
været det.
Samtidig med at politiretten behandlede sagerne mod svendene, og
disse udformede deres krav, forsøgte danske embedsmænd forgæves at
tale svendene til rette.
1
. august talte politimester Flindt og senere
samme dag kapellan ved Nicolaj kirke J. H. Rørbye med svendene, og
2
. august generalprokurør Chr. Colbjørnsen, til hvem svendene afleve
rede deres ansøgning til kongen.
Efter en stille søndag tog begivenhederne fart mandag
4
. august.
Politiretten modtog fra
9
af mestrene lister over deres strejkende sven
de, som mestrene ønskede indkaldt for retten og forhørt. Svendenes
ansøgning af
3 1
. juli til kronprinsen oversendtes fra Danske Kancelli
til politiretten. Kancelliet modtog ansøgningen tilbage samme dag
sammen med kopi af politisagen mod tømrermester Hallanders
2
tyske
svende. Politiretten oplyste, at de
2
svende ville blive løsladt den føl
gende dag da deres straf så var udstået, men at det lå uden for rettens
kompetence at udtale sig om ansøgningen om højere løn. Det måtte
være en opgave for byens magistrat.19
Stadig den
4
. kl.
1 3
gav politimester Flindt
3
betjente ordre til at til
sige tømrersvendene i kroen til at møde i politiretten på rådhuset kl.
15
for at høre afgørelsen og besvare spørgsmål. Der var da omkring
5 0
svende i kroen, især tysktalende. De danske svende sad hjemme ved
frokostbordet. I to timer ventedes der i politiretten på rådstuen kl.
1 5
-
1 7
, men forgæves; der kom ingen svende. Så måtte et par af rettens
håndhævere igen tage turen til tømrerkroen, hvor de skønnede, at der
var ca.
3 0 0
svende. Disse nægtede også at møde den følgende morgen
kl. 8. De havde afleveret deres ansøgning til konferensråd Colbjørnsen
og fandt det derfor naturligt, at han bekendtgjorde dem svaret. Deres
afskedsord var, at hvis resolutionen ikke lød på, at de skulle have
4 0
skilling om dagen, gik de aldeles ikke på arbejde.20
Den længe ventede resolution blev udfærdiget af Danske Kancelli
74