69 / 207
F. Reimers
Rossets Stiftelse i
1 7 6 6
og flytningen til Ladegården i
1 7 6 9
, så kunne
N. D. Riegels endnu i
1 7 8 8
beskrive forholdene således:
»Det er ikke alene Nøgenhed og Sult, de ovenpaa hinanden pak
kede Lemmer, der alle ere syge og skrantne, skulle have at kjæmpe
imod, men de ere ogsaa saa at sige husvilde, fordi Alt er saa usselt, at
de neppe kunne ligge i Skjul for Regn og i Ly for Vind«. Selv dåre
kisterne var så skrøbelige, at patienterne kunne bryde gennem væg
gene. Under sådanne forhold levede de sindssyge sammen med fattig
lemmer med uhelbredelige sygdomme samt patienter med kønssyg
domme.6
Birthe Peitersdatter har unægtelig haft et »surt« ægteskab. Men hun
har dog haft held til at drive gården, således at hun næppe var nogen
»fattig enke«. Ved vurderingen af indboet opregnedes rigeligt af
møbler og tøj, f. eks.
2 3
hørlærredsskjorter, og endog
4
sølvspiseskeer
og krus med sølvlåg. Af dyr fandtes 8 heste,
1 0
køer,
3
kalve,
1 0
får,
1
vædder,
2
lam og ialt
2 3
svin. Gælden udgjordes kun af folkeløn, her
under
7 2
rd. til Hans Larsen og
4 0
rd. til Maren Johansdatter, begge
for
4
år, samt en gæld til en brændevinsbrænder, der dels havde lagt
1 0 0
rd. ud til begravelsen, dels havde til gode »for bekommen Bræn-
deviin
4 0
Potter«. Og det havde været en god tid for landbruget, præ
get af de store bondereformer, der gav Husum-bønderne selveje i
1 7 6 6
, udskiftning af jorderne i
1 7 8 2
og ophævelse af stavnsbåndet i
1 7 8 8
. Birthe Peitersdatter var selv til stede sammen med de øvrige
Husumbønder, da landvæsenskommissionen
7
. maj
1 7 8 2
forhandlede
om udskiftning af jorderne og forgæves forsøgte at formå nogle af bøn
derne til at flytte gårdene ud fra landsbyen, således at der kunne fore
tages en fornuftig deling af byens jorder. Resultatet blev den deling
i »lagkageskiver«,7 hvis spor stadig ses i gadeføringen omkring den
gamle landsby.
Enken forsøger en appel til Højesteret, og dermed udsættes afgørel
sen endnu et år. Dommen går hende dog imod, men dermed er sagen
ingenlunde afsluttet.
Gårdens værdi fastsættes ved en vurdering, men værdien af indbo
må efter slægtningenes krav afgøres ved en auktion, hvor enken til
bagekøber omtrent halvdelen. Derefter skændes man om værdien af
det, der ikke solgtes på auktionen: korn, halm, kreaturer, redskaber
m. m., og helt galt går det, da man kommer til regnskaberne for går
6 6