89 / 207
Boligforholdene i København o.
1800
A f Richard Willerslev
I årbogen for
1 9 8 3
behandlede jeg i en artikel: »Boligforhold og be
folkningsstruktur i København o.
1 8 0 0
« visse sider af boligproble
met, herunder bebyggelsesmønstret i den private boligmasse, husstan
dens størrelse, antal af tjenestefolk og logerende for forskellige befolk
ningsgrupper samt forekomsten af kost/logisystemet hos håndværkere.
Denne afhandling er en fortsættelse af den første og hviler på samme
grundlag: et repræsentativt udsnit, i alt
1 6 5
eller
5
pct. af samtlige
privatejede ejendomme i København o.
1 8 0 0
. De sider af boligproble
met, der undersøges, er b l.a. lejlighedsfordelingen og boligtætheden,
det sidste forstået som det boligareal, der stod til den københavnske
befolknings disposition generelt og for forskellige befolkningsgrupper.
Derudover giver artiklen visse oplysninger om lejlighedernes lofts
højde, køkkeners størrelse og udstyr, de sanitære forhold samt
opvarmningsmulighederne.
Lejlighedernes antal og størrelse
Hvor der er tale om antal og størrelse af lejligheder, må man først
komme til klarhed over, hvad man forstår ved en lejlighed. Umiddel
bart vil man være tilbøjelig til at definere en lejlighed som et eller flere
beboelsesrum med tilhørende køkken. Går man ud fra denne opfat
telse er brandtaksationerne hovedkilden, idet disse for hver enkelt
ejendom redegør for antal af køkkener og værelser. Det er imidlertid
ikke denne definition, som de officielle boligtællinger fra o.
1 8 8 0
an
vender. Her forstår man ved en lejlighed det eller de beboelsesrum,
som direkte udlejes af ejeren eller bebos af ham selv. Som regel vil der
også efter denne tællingsmetode høre et køkken til lejligheden, men
ikke nødvendigvis, idet der kan være tale om et fælleskøkken for to
eller flere husstande eller eventuelt blot en kogeindretning i værelset
eller værelserne. Logerende, som disponerer over et eller flere værel-
86