91 / 207
Richard W illerslev
mellem folketællingen i feb.
1 8 0 1
og taksationstidspunktet. De fleste
af de benyttede brandtaksationer, nemlig
1 0 7
, stammer fra årene mel
lem
1 7 9 8
og
1 8 0 3
,
3 0
fra tiden mellem
1 7 9 5
og
1 7 9 7
,
5
fra tidsrummet
mellem
1 8 0 4
og bombardementet af København
1 8 0 7
. For
3
ejendom
mes vedkommende har det ikke vist sig muligt at finde taksationerne
nærmere år
1 8 0 0
end perioden mellem
1 8 1 0
og
1 8 1 3 .2
Det er altså
meget tænkeligt, at der i tidsrummet mellem folketællingen og taksa
tionerne er sløjfet eller nyindrettet lejligheder i disse godt 100 ejen
domme.
Det tør imidlertid anses for givet, at nyindretning eller sløjfning af
lejligheder i dette tidsinterval ikke er hovedårsagen til uoverensstem
melserne. I de tilfælde, hvor taksationerne noterede flere lejligheder
med køkkener end antal af lejere, er forklaringen ret hyppigt, at der
ifølge taksationen fandtes en kælderlejlighed med køkken, som ikke
med rimelighed kan rubriceres som selvstændig lejlighed. En selv
stændig kælderlejlighed var der ikke tale om, såfremt en af ejendom
mens lejere disponerede over såvel kælderlejligheden som en etage
lejlighed. Det var hyppigt tilfældet, hvilket klart fremgår af den
kendsgerning, at ifølge brandtaksationerne var 1 1 pct. af boligerne
kælderlejligheder, men medtages kun de separat udlejede, var procen
ten syv.3 Omend problemet med kælderlejligheder er en væsentlig for
klaring i de tilfælde, hvor taksationerne angiver flere lejligheder med
køkken end antal lejere, er det ikke den eneste. Det synes således ikke
sjældent at have været tilfældet i ejendomme med mange tjeneste
folk/logerende eller svende, boende hos mesteren. Det er nærliggende
at formode, at et »reservekøkken« undertiden stod til disposition for
disse.4Endelig er det sandsynligt, at der i huse, som var beregnet til en
større indkvartering af arbejdere i sommerhalvåret, forefandtes en del
lejligheder med køkken, som stod tomme i feb.
1 8 0 1
, hvor folketællin
gen fandt sted.
I de tilfælde, hvor der fandtes flere lejere end lejligheder med køk
ken, er det åbenbart, at forklaringen hyppigt var den, at to eller flere
husstande var henvist til et fælleskøkken eller blot en kogeovn på
værelset.5 Fælleskøkkener var overordentlig udbredt, navnlig i St.
Annæ Vester kvarter og på Christianshavn. Som eksempel kan nævnes
St. Annæ Vester kvarter, mtr. nr.
4 1 1
og
4 3 8
. Her fandtes henholdsvis
1 9
og
2 7
lejere, men kun
1 4
køkkener i hver ejendom.6Fælleskøkkener