Previous Page  96 / 207 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 96 / 207 Next Page
Page Background

Boligforholdene i København o. 1800

samme gjaldt kviste og kældre - dog kun kældre i forhuset - hvad

enten disse sidste var indrettet til beboelse eller ej.

Stadskonduktørens mandskab gik i gang med opmålingen allerede i

1 8 0 2

, og den nåede først sin endelige afslutning i

1 8 0 6 .15

Opmålings­

resultatet samt skatteberegningen blev indført i særlige protokoller,16

og her skulle også fremtidige bygningsændringer med deraf følgende

opmåling og skattesatser noteres.1' Der kan i denne forbindelse være

grund til at gøre opmærksom på, at de til protokollerne hørende regi­

stre over ejendomme som regel henviser til den sidst foretagne bereg­

ning over ejendommens areal og beskatning. Det er naturligvis ikke

denne, men den først forekommende beregning, der er af interesse i

denne undersøgelse. For at forebygge eventuelle misforståelser skal

det pointeres, at arealberegningerne også omfatter de lejligheder, der

var under

6 4

kvadratalen, skønt de ifølge ovennævnte forordning af

1 8 0 2

var skattefri.18

At beregne den enkelte ejendoms boligareal er unægtelig ikke uden

problemer. Som det fremgår af det ovenfor anførte, skulle lofter og

loftsværelser med vinduer i taget eller i gavlene ikke opmåles og

beskattes. De er følgelig ikke medtaget i følgende oversigter, og det

samme gælder, hvor der i en stald eller en decideret værkstedsbygning

fandtes et kammer eller to. I værkstedsbygninger, hvor den underste

etage var indrettet til værksted og anden etage indrettet til værelser

eller lejligheder, er kun

2

. etage medtaget.19 Kældre, hvor der hverken

fandtes værelser eller butikker, er heller ikke medtaget. På den anden

side, hvor sådanne fandtes, er hele kælderarealet betragtet som be­

boet. Der findes ingen mulighed for at beregne butikkens eller værel­

sernes areal særskilt,20skønt de som regel kun lagde beslag på en brøk­

del af kælderens areal. Alt i alt medfører disse mangler eller ufuld­

stændige oplysninger sandsynligvis, at boligarealet er for højt anslået,

idet butikker/kælderværelser forekom i de fleste ejendomme.

De oplysninger, der gives i opmålingsprotokollerne vedrører brutto-

arealet, idet murtykkelse, porte, gange m. v. er inkluderet. Dette mål

er imidlertid af mindre interesse, hvor det drejer sig om at vurdere det

boligareal, der stod til befolkningens disposition. Det er nettoarealet

(forstået som gulvfladeareal inkl. skillerum, ovne, skorstene, vask

o.l.), som frem for alt belyser boligforholdene. Det er sandsynligt, at

forholdet mellem brutto- og nettoareal var vekslende for de forskellige

93