![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0096.jpg)
Boligforholdene i København o. 1800
samme gjaldt kviste og kældre - dog kun kældre i forhuset - hvad
enten disse sidste var indrettet til beboelse eller ej.
Stadskonduktørens mandskab gik i gang med opmålingen allerede i
1 8 0 2
, og den nåede først sin endelige afslutning i
1 8 0 6 .15
Opmålings
resultatet samt skatteberegningen blev indført i særlige protokoller,16
og her skulle også fremtidige bygningsændringer med deraf følgende
opmåling og skattesatser noteres.1' Der kan i denne forbindelse være
grund til at gøre opmærksom på, at de til protokollerne hørende regi
stre over ejendomme som regel henviser til den sidst foretagne bereg
ning over ejendommens areal og beskatning. Det er naturligvis ikke
denne, men den først forekommende beregning, der er af interesse i
denne undersøgelse. For at forebygge eventuelle misforståelser skal
det pointeres, at arealberegningerne også omfatter de lejligheder, der
var under
6 4
kvadratalen, skønt de ifølge ovennævnte forordning af
1 8 0 2
var skattefri.18
At beregne den enkelte ejendoms boligareal er unægtelig ikke uden
problemer. Som det fremgår af det ovenfor anførte, skulle lofter og
loftsværelser med vinduer i taget eller i gavlene ikke opmåles og
beskattes. De er følgelig ikke medtaget i følgende oversigter, og det
samme gælder, hvor der i en stald eller en decideret værkstedsbygning
fandtes et kammer eller to. I værkstedsbygninger, hvor den underste
etage var indrettet til værksted og anden etage indrettet til værelser
eller lejligheder, er kun
2
. etage medtaget.19 Kældre, hvor der hverken
fandtes værelser eller butikker, er heller ikke medtaget. På den anden
side, hvor sådanne fandtes, er hele kælderarealet betragtet som be
boet. Der findes ingen mulighed for at beregne butikkens eller værel
sernes areal særskilt,20skønt de som regel kun lagde beslag på en brøk
del af kælderens areal. Alt i alt medfører disse mangler eller ufuld
stændige oplysninger sandsynligvis, at boligarealet er for højt anslået,
idet butikker/kælderværelser forekom i de fleste ejendomme.
De oplysninger, der gives i opmålingsprotokollerne vedrører brutto-
arealet, idet murtykkelse, porte, gange m. v. er inkluderet. Dette mål
er imidlertid af mindre interesse, hvor det drejer sig om at vurdere det
boligareal, der stod til befolkningens disposition. Det er nettoarealet
(forstået som gulvfladeareal inkl. skillerum, ovne, skorstene, vask
o.l.), som frem for alt belyser boligforholdene. Det er sandsynligt, at
forholdet mellem brutto- og nettoareal var vekslende for de forskellige
93