99 / 207
Richard W illerslev
hed et nettoareal på mellem
7 , 6
og
1 0 ,4
m2 - boede med andre ord
målt med nutidens alen ganske tæt. Den sidste gruppe i oversigten re
præsenterede
3 1
pct. af beboerne, men til deres disposition stod kun
1 3
pct. af det samlede boligareal. De boede så trangt, at der skal fan
tasi til at forestille sig den sammenstuvning af beboerne, der her var
tale om, idet de i snit kun rådede over
4 , 4
m2 netto.
I følgende oversigt er der gjort et forsøg på at stille de store modsæt
ninger i boligforholdene yderligere i relief, idet jeg har sammenstillet
det gennemsnitlige boligareal for de 6 pct. bedst og de små
5
pct. dår
ligst boende, jfr. bilag 2.
TABEL
7
Boligareal pr. person for de bedst og de dårligst stillede
Andel
Boligareal pr. person
af beboerne
af boligarealet
i m brutto
i m2 netto
6,0%
1 9
,
9
%
5 2 ,9
3 5 ,2
4
,
8
%
1,2%
3 ,8
2,6
De 6 pct. bedst boende lagde beslag på en femtedel af det samlede bo
ligareal og disponerede pr. beboer over
3 5
m2 netto. Heroverfor står
de
4 , 8
pct. dårligst boende, som til rådighed kun havde godt
1
pct. af
boligarealet og var klemt inde i lejligheder hvor der pr. beboer kun var
tale om et nettoareal på
2 , 6
m2. Disse små fem pct. af befolkningen
boede i lejligheder, hvor der knap nok var liggeplads på gulvet til hver
enkelt individ. Her boede de dårligst stillede blandt de dårligt stillede.
Det var pjalteproletariatets vilkår.
I ovenstående tabel 6 blev der givet en oversigt over det gennemsnit
lige boligareal pr. person for fire omtrent lige store befolkningsgrup
per. Hvis man med udgangspunkt i tabel
3
ligeledes inddeler lejlighe
derne i fire grupper efter antal værelser, får man følgende resultat:
Som helhed må man sige, at den her givne lejlighedsfordeling sam
menholdt med det gennemsnitlige boligareal for de fire befolknings
grupper viser overraskende stor overensstemmelse. Man kan på dette
grundlag fastslå, at stort set boede ca.
3 0
pct. af befolkningen i et-
96