Previous Page  95 / 207 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 95 / 207 Next Page
Page Background

Richard W illerslev

først og fremmest den nye bebyggelse på broerne (Vester- og Nørrebro

samt i nogen grad Østerbro). Det var til disse kvarterer, at rekrutterne

til de opblomstrende industri- og handelsvirksomheder slusedes ind.

Og det var disse boliger, som eftertiden skånselsløst har kritiseret.

Givetvis med nogen ret for så vidt som dette byggeri (spekulations­

byggeri) kunne være udformet langt mere beboervenligt. Men set ud

fra et historisk perspektiv med udgangspunkt i år

1 8 0 0

betød dette

byggeri i de fleste henseender et epokegørende fremskridt for stadens

mindre bemidlede befolkning.

TABEL

3

Procentvis fordeling af lejlighederne efter størrelse

1801

og

1880/85

1 vær.

2 vær.

3

vær.

4

vær.

5

vær.

6 vær. m. m.

1 8 0 1

........... .........

2 9

%

2 7

%

1 8

%

7

% 8%

11%

1880

........... .........

1 7

%

3 3

%

3 1

%

1 9

%

1885

...........

1 5

%

3 6

%

1 7

%

1 3

%

7

%

12%

Kilde:

Tabelværk til Københavns Statistik

9

, s.

4

.

Ejendommenes og boligernes areal

En analyse af boligforholdene er til hver en tid en væsentlig indfalds­

vinkel til belysning af et samfunds klassestruktur eller - om man v il:

standsstruktur. At næsten

3 0

pct. af lejlighederne i København o.

1 8 0 0

var et-værelses lejligheder, og at

1 9

pct. bestod af boliger på

5

værelser eller mere er unægtelig vidnesbyrd om, at en væsentlig del af

befolkningen levede under trange og en numerært ikke uanselig over­

klasse under gunstige boligforhold. Men hvad er trangt, og hvad er

gunstigt? For at besvare disse spørgsmål må man have kendskab til

boligarealet. Det kan for de i alt

1 6 5

ejendomme beregnes med rimelig

sikkerhed på grundlag af de opmålinger af hver ejendoms etageareal,

som fandt sted efter forordningen af 1. oktober

1 8 0 2

om afgift på faste

ejendomme. I forbindelse med denne arealskat blev nemlig hver enkelt

bygnings etageareal opmålt »efter udsiderne i længde og bredde og

derefter beregnet i kvadratalen etagevis fra grunden til taget«. Und­

taget fra opmålingen var skure til brændsel og lignende samt lofter og

loftsværelser med vinduer i taget eller i gavlene, hvorimod stalde,

pakhuse og erhvervsejendomme blev opmålt til beskatning. Det

92