10 / 217
Sigurd Jensen
enhver der var valgbar forpligtet til at modtage valg, såfremt han
ikke var fyldt 60. Det var et borgerligt ombud at være borgerrepræ
sentant. Men hvis en mand nødig ville vælges, tog man ikke så tungt
på det. Så blev han fri.
Der var borgerrepræsentationsvalg hvert år, i marts eller slutningen
af februar. Hvert år var seks af repræsentationens 36 medlemmer på
valg. Ved valget foretog man desuden nyvalg til poster, som var ble
vet ledige i årets løb, fordi indehaverne var døde, havde ønsket at
træde ud eller var blevet inkompetente, f. eks. ved fraflytning af byen
eller ved at være gået fallit (det kom man ud for et par gange). Hvert
år blev der også valgt tre suppleanter. Hertil valgtes de tre, der havde
flest stemmer uden at være blevet indvalgt.
Samtidig med at vælgeren fra de kommunale myndigheder modtog
den lange liste over dem, han kunne stemme på, fik han også tilsendt
en stemmeseddel han kunne udfylde, og det måtte han gøre hjemme.
På valgstedet skulle han bare aflevere den. Men her kom han til at stå
i kø. For modtagelsen af stemmesedlerne var ordnet på en måde, der
mildt sagt må kaldes usmidig. På slaget 10 begyndte en listefører at
oplæse navnene på de stemmeberettigede, og når ens navn så lød,
skulle man træde frem og aflevere sin stemmeseddel. Så blev man
krydset af, og listeføreren gik til næste navn. Når han var nået listen
igennem, begyndte han forfra, så vælgere, der var kommet for sent
til første runde, fik endnu en chance for at stemme, den sidste. Selv om
byen var opdelt i seks valgdistrikter med hver sit afstemningssted, var
det en procedure der tog tid. En travl forretningsmand eller håndvær
ker kunne nok fristes til at springe valget over.
Valghandlingen var —i al fald de første år —færdig ved middagstid,
og aftenaviserne kunne bringe valgresultatet samme dag. Efterhånden
som vælgertallet voksede kneb det mere og mere med at nå at blive
færdig så tidligt, at aviserne kunne nå at få resultaterne tidsnok. En
overgang klarede man det ved at rykke begyndelsestidspunktet for af
stemningen frem, først til kl. 9.30, derefter til kl. 9.00. Men til sidst
måtte man tage det meste af dagen til hjælp, og aviserne måtte vente
med at bringe resultaterne til den følgende dag.
Det første borgerrepræsentationsvalg, det i 1840, foregik på en lidt
senere dato end de følgende. Det fandt først sted 9. april, og der skulle
stemmes på en hel del flere kandidater end senerehen. 23 af medlem