HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Et selvbestaltet velfærdsråd

endog usædvanlig mat, og stemmetallet var helt i bund —af 2308

vælgere stemte kun 325.14

I løbet af 1850’erne gik aviserne i højere grad end tidligere over til

personkarakteristik af kandidaterne. Den kunne være ganske nær

gående, men havde ofte en sirlig form, der afvæbner noget. F. eks.

foreslog Fædrelandet i 1854 genvalg af de repræsentanter, der var på

valg, med undtagelse af »prokurator

Alberti,

der næppe ønsker at gen

vælges, da han ikke har set sig i stand til uden særdeles sjældent at

besøge forsamlingen i de forløbne seks år«.1 ’ Bladene kunne endda

formulere et UD med den største courtoisie, som da Dagbladet i 1856

skrev om nålemagermester

F. C. Hjorth,

at han nu, efter i en årrække

at have ydet kommunen sin tjeneste, havde opnået en så høj alder, at

»det ville være ubilligt længere at påbyrde ham en borgerrepræsen

tants besværlige stilling; hr. Hjorth har et gyldigt krav på sine med

borgeres erkendtlighed for den virksomhed, han gennem et langt og

hæderligt liv har udviklet til kommunens bedste«.10 Aviserne var ikke

blinde for, at det i alle tilfælde drejede sig om ganske indflydelsesrige

folk i en ret lille by. Et fejltrin, en fornærmelse, kunne koste dyrt i

form af tabte abonnenter. I det sidstnævnte tilfælde gjorde det sig nok

også gældende, at der var tale om en håndværksmester, og Dagbladet

indtog ikke samme nedladende og sure holdning til håndværkerne som

Fædrelandet.

Fædrelandets redaktion -

Carl Ploug

og /.

F. Giødwad

—havde

siden det heldige udfald af deres bestræbelser i 1841 haft den skik, at

de og deres nærmeste politiske venner mødtes nogle dage før kommu

nalvalget og diskuterede sig frem til en kandidatliste, som derefter blev

offentliggjort i bladet, og som altid fik stor betydning for valgets ud

fald. Andre aviser fulgte efter, således Dagbladet hvis redaktør (fra

18 5 1)

C. St. A. Bille

fik overordentlig stor indflydelse i denne sam

menhæng. Hvordan disse tilrettelægningsmanøvrer udviklede sig i alle

detailler kan ikke følges gennem det tilgængelige materiale, men det

kan f. eks. nævnes, at Dagbladet i 1857 skrev, at da man desværre

endnu ikke var kommet så vidt som til at afholde almindelige for

beredende møder før de kommunale valg »have vi anset det for rettest

i år ligesom tidligere efter rådslagning med en engere kreds at foreslå

nogle kandidater til vælgernes opmærksomhed«. Det fremgår af et lidt

senere nummer af samme avis, at dens kandidatliste var identisk med

* 3