19 / 217
Et selvbestaltet velfærdsråd
debat. Det var naturligvis et ikke uvæsentligt argument mod prøve
afstemningerne i deres oprindelige form.
Det at redaktørgruppen normalt gik ind for genvalg, når de af
gående medlemmer selv ønskede det, kunne føre til pikante situationer
som f. eks. i 1877 da Fædrelandet på den konto måtte bide i det sure
æble og foreslå genvalg af Heymann. (Til det meget, man i forvejen
havde mod ham, var i 1872 kommet, at han havde foreslået indførelse
af en progressiv indkomstskat til kommunen, hvad man dog havde
fået stemt ned).20 Fædrelandet måtte trøste sig med, at det få dage i
forvejen havde fået lejlighed til at træde ham godt over tæerne ved
omtalen af Industribankens generalforsamling. Industribanken havde
en vanskelig periode.27
Redaktørernes holdning til grundejerforeningens kommunalpoliti
ske engagement var iøvrigt ved at mildnes. Da Fædrelandet i 1876
glædestrålende meddelte sine læsere, at kandidaterne på den liste, som
det havde opstillet sammen med Berlingske Tidende, Dagbladet, Dags
telegrafen og Folkets Avis, alle var blevet valgt, kunne det højmodigt
tilføje: — grundejerforeningens kandidat, fyringeniør
Grove -
mod
hvem der iøvrigt ikke er det mindste at sige - fik kun 216 stemmer. -
Men uden at strø sukker på tilføjede bladet derefter, at onsdagsfor
eningens kandidat,
grosserer Anker Heegaard,
»der ingenlunde må
forveksles med
jernstøber Anker Heegaard«
kun havde fået 1 1 5 stem
mer det år.2S
Fædrelandets forsonlige tone overfor grundejerforeningens kandidat
er forståelig. Den pæne konservative forening og dens medlemmer re
præsenterede i virkeligheden ikke nogen større fare for redaktørgrup
pen og hvad den stod for. Men det gjorde onsdagsforeningen. Den var
dannet i 1872 af cand. jur.
Viggo Hørup
og en kreds af radikalt orien
terede venstremænd. Hørup var siden 1873 medarbejder ved venstres
avis Morgenbladet. Han var højres skarpeste angriber, han glødede
af had til de nationalliberale. 1876 blev han valgt ind i folketinget.29
Se, det var en farlig mand. Ham og hans forening måtte man passe på.
En fare for højre lå i de lave stemmetal ved kommunalvalgene.
Derfor prædikede redaktørgruppen atter og atter for sine læsere:
pas på at de venstreorienterede ikke laver et kup. Det ses da også, at
i de år hvor redaktørerne i særlig grad var på vagt og råbte op, blev
stemmetallene sat betydeligt i vejret. De ca. 1900 stemmer i 1876 var
2
* 7