![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0014.jpg)
legent: - og det er da ikke så forfærdeligt.11 Håndværkerne og deres
stædige fastholden af de gamle lavsrettigheder var ikke Fædrelandets
livret.
Vælgerne var ikke flinke til at stemme ved borgerrepræsentations
valgene. Ved valget den 9. april 1840 stemte 1028 eller 53 pct. af de
stemmeberettigede,1 “ men i de nærmest følgende år var valgdeltagelsen
væsentligt ringere. Det ærgrede Fædrelandet, selv om det ikke undlod
at påpege, hvor lille en rolle borgerrepræsentationen spillede, og hvor
ligegyldige valgene derfor i grunden var. Værre end ligegyldigheden
var det dog - for Fædrelandet - når det var de forkerte, der kom og
stemte, og det var netop hvad der skete i 1850. Da havde kun hånd
værkerforeningen været aktiv forud for valget og resultatet var, at den
havde fået sine kandidater ind. Men det følgende år var Fædrelandet
på vagt og gjorde i kraftige vendinger sine læsere opmærksom på, at
hvis man ikke passede på, ville det også gå på den måde denne gang,
således at »langt den overvejende flerhed i byens råd bliver håndvær
kere, og det ikke engang af de mest oplyste og dygtige blandt disse,
men snarere af dem, der hårdnakket holde fast ved den bestående ord
ning af næringsforholdene«. Det hjalp. A f de otte der stod på Fædre
landets liste blev seks valgt eller genvalgt. En syvende kunne vel endda
være kommet med, om ikke bladet havde trådt i det. Det var jernstø
ber Lunde. Fædrelandet havde rost hans indsats i vandkommissionen
så højrøstet, at han - og formentlig andre med ham —fandt, at det
lugtede ubehageligt af indirekte kritik af kommissionens øvrige med
lemmer, og han frabad sig derfor genvalg.13
I sin valgappel til byens vælgere i 185 1 havde Fædrelandet peget
på de meget vigtige reformer for byen, der måtte gennemføres. Det
drejede sig dels om anliggender, hvor borgerrepræsentationen ville få
en vis direkte indflydelse, dels om forhold hvor den kunne håbe at få
i al fald nogen indirekte medindflydelse. Til den første gruppe hørte en
reform af vandforsyningen, renovationen og gadebelysningen samt
hele spørgsmålet om, hvad man skulle stille op med voldene, der lå
og spærrede for byens naturlige udvidelse; til den anden gruppe hørte
den kommende kommunale lovgivning, der måtte forventes forelagt
borgerrepræsentanterne til udtalelse inden den afsluttende behandling
på rigsdagen. Men selv om alle disse problemer fortsat henstod aldeles
uafklarede året efter, var valgkampen dette år, så vidt det kan ses,
Sigurd Jensen
12