12 / 217
altså - efter dette blads mening - værsgo selv sætte sig ned, læse listen
med de godt 1900 navne igennem og træffe sit valg.4 - Man får en
grim mistanke om, at Berlingeren gerne så, at valget blev noget roderi
og dermed en fiasko.
De øvrige dagblade var anderledes hjælpsomme, ikke mindst Fædre
landet, som dels i al almindelighed var interesseret i, at valget blev en
succes, dels helt specielt var opsat på at få sine egne - nationalliberale
- kandidater ind. Dagen sørgede for lidt polemik omkring Balthazar
Christensens person,3 og Kjøbenhavnsposten, som var bekymret over
den ringe deltagelse ved prøvevalgene, mødte frem med sin helt pri
vate kandidatliste med navnene på 20 næringsdrivende, ti handlende
og ti håndværkere, som ganske vist ikke havde fået ret mange stemmer
ved prøvevalgene, men som bladet fandt kvalificerede.0 Meningen
med denne liste var utvivlsomt at vende interessen væk fra Fædrelan
dets akademikerkandidater, der havde domineret så stærkt ved prøve
valgene.
Valget den 9. april fulgte stort set retningslinierne fra prøvevalget på
d’Angleterre. Kun to af de fem, der var blevet peget på ved håndvær
kernes prøvevalg, blev valgt ind, nemlig jernstøber Lunde og tobaks
fabrikør
N. F. Bonnesen,
altså i virkeligheden snarere industridrivende
end håndværkere.7 Den første borgerrepræsentation kom til at bestå af
16 handlende, 7 fabrikanter, 7 egentlige håndværkere og 6 »nye bor
gere«, dvs. folk der havde løst borgerskab for at kunne stemme uden
at være næringsdrivende.8
Valget i 1841 skulle finde sted onsdag den 17. marts, og 15. marts
kunne Fædrelandet meddele, at »nogle vælgere og virksomme med
lemmer af kommunen« havde været forsamlet for at overveje hvem
de skulle anbefale ved det kommende kommunalvalg. - Marstrands
»selvbestaltede velfærdsråd« toner frem!
De fremmødte var blevet enige om, at de 10 pladser der skulle be
sættes (syv repræsentanter og tre suppleanter) burde besættes med tre
grosserere, seks af detailhandler- eller håndværkerstanden og en af
»de videnskabeligt dannede«. Man skulle egentlig synes, at med de
fem videnskabeligt dannede, der allerede sad i forsamlingen, var denne
gruppe tilstrækkeligt repræsenteret. Der var imidlertid en bestemt
mand, kredsen havde i tankerne —magister
D. G. Monrad.
Fædrelan
det oplyste iøvrigt, at det lå gruppen på sinde at få repræsentanter ind
Sigurd Jensen
1 0