20 / 217
Sigurd Jensen
således næsten en fordobling af det foregående års stemmetal, og 1874
havde ca. 1880 stemt, mod ca. 1000 året før osv.30 Men den alvorlig
ste trussel mod højres dominans i borgerrepræsentationen lå i den
stadige udvidelse af vælgerkorpset. I 1855 var betingelserne for del
tagelse i kommunalvalgene i København blevet lempet. Grundejen
dom og borgerskab var ikke mere nødvendige forudsætninger for valg
ret, men skattecensus var stadig ret høj. Den var imidlertid derefter
blevet væsentligt nedsat i 1861 og yderligere i 1865. Havde man en
skatteindtægt på 200 rdr., hvad der normalt svarede til en årsindtægt
på 500 rdr. og iøvrigt opfyldte de almindelige betingelser m.h.t. køn,
alder, uberygtethed, selvstændighed, rådighed over eget bo etc., havde
man stemmeret. Disse regler gjaldt til 1908. Den indtægtsstigning, der
foregik i århundredets sidste del bevirkede, at man omkring 1890
måtte regne med, at alle borgere der havde indtægter på niveau med
en faglært arbejder var stemmeberettigede.
Højres trøst var bevidstheden om, at venstrefløjens folk var så dej
ligt uenige. Socialdemokraterne var uenige med venstremændene, og
disse havde deres interne stridigheder. Dets mareridt var, at venstre
fløjen trods alle stridigheder skulle finde sammen. I 1876 skrev Fædre
landet bl. a. følgende om onsdagsforeningen: - Ved sit eget mandtal
er denne forening ganske vist endnu lidet farlig, men de socialistiske
foreninger, der lider af en tilsvarende tørst efter magt og indflydelse,
ville trods alle skænderier på valgmøder, sandsynligvis støtte venstres
kandidater her i hovedstaden . . .31 -
Årene 1877-79 var udramatiske for så vidt angik kommunalvalgene
i København, men i 1880 var der en del uro. Redaktørgruppen kunne
ikke rigtig holde sammen på styrkerne. Bladene bragte hele fire for
skellige kandidatlister, hvorpå dog adskillige navne gik igen, og resulta
tet var, at stemmerne faldt meget spredt. Ca. 2000 stemte, og medens
den først valgte kandidat fik hele 940 stemmer, kom den sidst valgte
ind på så lidt som 142.32
Selv om man naturligsus skal vogte sig for at overdrive en enkelt
mands betydning, er det dog værd at bemærke, at 1880 netop var året,
hvor C. St. A. Bille sagde farvel til københavnsk kommunalpolitik for
at drage til U.S.A. til en diplomatisk post. Kun 23 år gammel havde
han, endnu ikke færdig med sine juridiske studier, overtaget redaktio
nen af Middagsposten, som samme år tog navneforandring til Dag