Previous Page  202 / 217 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 202 / 217 Next Page
Page Background

Anmeldelser

Københavns Historie 1—6. Redigeret af Erik Kjersgaard, Sv. Cedergreen Becli og

Jan Danielsen. Billedredaktion John Erichsen, m. fl. Gyldendal. 250 kr. pr.bind.

Sælges kun samlet.

Bind 1, Erik Kjersgaard, Byen og borgen Havn. 336 s. ig8o.

Bind 2, Helge Gamrath, Residens- og hovedstad. 328 s. ig8o.

Det smager lidt af krukkeri, når forordet til Gyldendals Københavns historie an­

fører Carl Bruun’s Kjøbenhavn (18 87—19 0 1) som nærmeste forgænger; herved

forbigås bl. a. hovedredaktøren, Sv. Cedergreen Bech’s egen udmærkede 1 -binds

fremstilling fra 1967. Denne indledningsbemærkning kan efterfølges af en ind­

ledende betragtning; nemlig at Gyldendals forlag i 1967 havde skønnet, at mar­

kedet for Københavns historie kunne bære en (stor) ét-binds fremstilling, mens

det i dag er vokset til 6.

Dette vidner om den stigende almene interesse for historiske fremstillinger, som

forener litterær form med faglig kvalitet. For historikerne rummer dette en til

tider tiltrængt påmindelse om, hvad målet for faget som humanistisk disciplin

også

er, nemlig at formidle almen erkendelse, som både er meningsfyldt for det samfund

vi lever i og redelig i forhold til den fortidige virkelighed.

Hovedredaktøren lover i indledningen en fremstilling med grund i en social

historieopfattelse, hvor hovedinteressen er rettet mod menneskers levevilkår i sam­

spil med miljøet i bred forstand, dvs. de fysiske omgivelser, materielle vilkår, insti­

tutionelle rammer, det åndelige klima, etc. Modsætningsvis indebærer dette distance

fra en begivenhedshistorisk fremstilling med hovedvægten på hændelser i tilknyt­

ning til (hoved)personer, institutioner og magtstrukturer.

Når dette valg er gjort, får det også følger - sammenhængene bliv'er andre. I

stedet for tidsforløb, hvor begivenheder følger kronologisk, og hvor der kan opstil­

les nære relationer mellem årsag og virkning, skal der beskrives tilstande som lang­

somt ændres, uden bestemte mål, af meget sammensatte årsager. Kravet om gen­

nemførelse af en overordnet disposition bliver større, og i den forbindelse er det

næppe en fordel —men har sikkert været nødvendigt — at værket er stykket ud

med et bind pr. forfatter. Også selvom det giver større sikkerhed for den faglige

kvalitet, at de enkelte forfattere skriver inden for deres foretrukne tidsperioder.

En vurdering af, hvorledes dette problem er løst, må selvsagt vente til alle 6

bind foreligger. I det følgende fremlægges anmelderens opfattelse af de 2 første

bind, hver for sig.

Erik Kjersgaard

behandler tiden frem til o. 1600 i vanlig veloplagt stil. I hans

selskab keder man sig ikke.

2 0 0