207 / 217
Anmeldelser
ske skibsbygning stod på et meget højt stade. Skolen fungerede også som værk
sted og som studiesamling.
Den flåde, englænderne bortførte i 1807, var således ikke ubetydelig. Under
krigen 18 0 7 -14 iværksattes en hektisk skibsbygningsaktivitet, mest blev der bygget
mindre skibe, men efter 18 14 kunne man tænke på at genopbygge Danmarks flåde
- fra grunden, for man stod på så godt som bar bund. Det kan som bekendt være
en fordel, for så kan man vælge frit, men man stredes om, hvorvidt man skulle
lægge vægten på små hurtige fartøjer som kanonbåde eller på store sejlskibe. De
første havde vist sig at være fortrinlige til forsvaret af de danske kyster og de
sidste var nødvendige bl. a. af hensyn til kolonierne. Det blev - naturligt nok - til
et både —og.
Fr. V I bestemte, at flåden skulle bestå af 6 linieskibe, 8 fregatter, 8 brigger, 80
kanon- og 6 morterchalupper. Under fabrikmester Andreas Schifter, der virkede
1814 -4 6, byggede man stort set gode konventionelle sejlskibe. I 1820’rne skete
der ganske vist, navnlig i England, en teknisk udvikling inden for skibsbygnings
videnskaben, bl. a. tog man dampen i brug og Danmark købte da også 1824 sit
første dampskib, Kiel, i England. Men først i 1840 sendtes Schifter til dette land,
der nu var blevet skibsbygningens foregangsland, for at gøre sig bekendt med byg
ningen af dampskibe. Der blev i den kommende tid både købt dampskibe i Eng
land og bygget dampskibe på Holmen. Dampmaskinerne var dog så svage, at krigs
skibene kun kan betegnes som sejlskibe med hjælpemaskineri. De repræsenterer
altså overgangsformer. Det gælder også fregatten Jylland fra 1860, der som mu
seumsskib stadig kan beses i Ebeltoft.
John Erichsen bringer i tekstbindets afsnit om skibsudsmykningen en tegning af
et skibs gallion, agterspejl og sidegalleri, hvorpå er indsat betegnelserne for de
enkelte dele. Tegningen er meget nyttig for os lægfolk, for hvem vel i øvrigt gal
lionsfiguren i almindelighed står som den vigtigste del af skibsudsmykningen. Det
var slet ikke tilfældet, agterspejlet var både den vigtigste og mest omfattende del.
Noget andet er, at det var overkommeligt at redde gallionsfiguren, når et skib blev
ophugget eller forliste og at den så udmærket kan anbringes som dekorationsele
ment på land. Det er da også som regel det eneste, vi af og til har mulighed for
at se in natura.
Gallionen sad udenpå det fortil afrundede skib og hørte altså ikke med til skro
get. Dens nederste del var en flad kam, der stabiliserede skibet i søen, dens øverste
del under bovsprydet tjente som dæk for mandskabet, når sejlene dér skulle sættes
og bjærges og fungerede også som samme mandskabs retirade. Der sad altså gal
lionsfiguren forrest på skibet, fra midten af 1600-tallet og langt ind i næste år
hundrede ofte en løve, men senere svarede figuren som regel til skibets navn.
Agterspejlet var som sagt det vigtigste dekorationselement og langt det største,
da skibene bagtil havde officerskvarterer, kahytter med rigtige vinduer og åbne
gange til at spadsere på. Her var plads for kunstnerne til at boltre sig på med
ornamenter, våben, navneplade, hjørnefigurer (hukmænd, der også dengang var
m/k), udskårne relieffer og alskens pragt til kongens eller nationens forherligelse.
Sidegallterierne var direkte sammenhængende med agterspejlet, idet gange, vinduer
20 5