HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Anmeldelser

denne begivenhed op til fornyet behandling. Det er dog bemærkelsesværdigt, at

Feldbæk klart vender sig mod det traditionelle billede af, hvorledes Nelson ude

lukkende ved en krigslist fik vendt slagets gang til sin fordel. Feldbæk mener, at

kronprinsen ved modtagelsen af Nelsons skrivelse om ikke at kunne skåne søfol

kene på de skibe, der var i farezonen i den danske linie, havde fuldt overblik over

situationen i det danske forsvar, og at denne bestemt ikke var opmuntrende bl. a.

set på baggrund af, at den engelske hovedstyrke endnu ikke var gået ind i kampen.

Bogens undertitel er »small power policy in a world war« og i indledningen

lægger Feldbæk op til, at hans bog bl. a. skal illustrere småstaters virke og betin

gelser i storpolitik. Redegørelsen i sig selv giver naturligvis et eksempel på noget

sådant, men Feldbæk forsømmer måske her at gå et skridt videre —noget skildrin

gen lægger op til —nemlig at vurdere den dansk-norske politik netop med henblik

på generelle udsagn om småstatspolitik.

Feldbæks bog er spændende læsning og faghistorisk udtryk for solid behandling

af det foreliggende stof. Bogen vinder desuden ved et afsluttende kapitel, hvori

Feldbæk foretager en historiografisk gennemgang af emnet.

H. C. Bjerg

Rich. Willerslev: Sådan boede vi. Arbejdernes boligforhold i København omkring

1880. 146

i.,

kr. 64,95. Akademisk Forlag, 1979.

Den klassiske storbyelendighed i de københavnske fattigkvarterer med de »ube

midlede klassers« sammenstuvning i det blomstrende spekulationsbyggeri i sidste

halvdel af 1800-tallet er et velkendt og ikke glemt kapitel af Københavns historie.

Tilsvarende gælder for det samtidige mønsterbyggeri, der som alternativt modsvar

skulle vise vejen ud af den socialhygiejniske misère —først i form af de filantropi

ske initiativer, dernæst som en slags selvorganisering, hvor liberalistisk selvhjælps-

og selvejerideologi skulle indpodes i »underklassen« gennem dannelsen af bygge

foreninger.

Som Rich. Willerslev rigtigt påpeger i sin afhandling om københavnske arbej

deres boligvilkår omkring 1880, er den samtidige litteratur righoldig når disse

ekstreme forhold, netop den værste slum og det bedste eksemplariske byggeri, skal

belyses. Inden for faglitteraturen har det sidste årtis fornyede interesse for perio

dens byggeri også primært taget fat om de bedste og de ringeste boliger. I forhold

hertil vil Willerslev indkredse boligvilkårene, som de stillede sig i det almindelige

udlejningsbyggeri, hvor hovedparten af arbejderne boede, hvad enten de var fag

lærte eller ufaglærte. Afhandlingen vil tættere på et bredere og mere repræsenta

tivt udsnit af periodens boligbyggeri og de mere typiske beboelses- og lejeforhold

for den københavnske arbejderbefolkning. De spørgsmål, der især tages op, drejer

sig om arbejderlejlighedernes størrelse og antal værelser, periodiske forskydninger

i produktionen af de forskellige lejlighedstyper, huslejens størrelse og andel af en

faglærts årsindkomst samt beboelsestætheden pr. værelse. Det væsentligste og

meget omfattende kildemateriale for undersøgelsen er de første egentlige bolig

tællinger i 1880 og 1885, hvoraf den sidste er mest alsidig og troværdig. Den

selektive synsvinkel, der er lagt på disse myriader af tal, koncentrerer sig om bo

208