![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0210.jpg)
Anmeldelser
denne begivenhed op til fornyet behandling. Det er dog bemærkelsesværdigt, at
Feldbæk klart vender sig mod det traditionelle billede af, hvorledes Nelson ude
lukkende ved en krigslist fik vendt slagets gang til sin fordel. Feldbæk mener, at
kronprinsen ved modtagelsen af Nelsons skrivelse om ikke at kunne skåne søfol
kene på de skibe, der var i farezonen i den danske linie, havde fuldt overblik over
situationen i det danske forsvar, og at denne bestemt ikke var opmuntrende bl. a.
set på baggrund af, at den engelske hovedstyrke endnu ikke var gået ind i kampen.
Bogens undertitel er »small power policy in a world war« og i indledningen
lægger Feldbæk op til, at hans bog bl. a. skal illustrere småstaters virke og betin
gelser i storpolitik. Redegørelsen i sig selv giver naturligvis et eksempel på noget
sådant, men Feldbæk forsømmer måske her at gå et skridt videre —noget skildrin
gen lægger op til —nemlig at vurdere den dansk-norske politik netop med henblik
på generelle udsagn om småstatspolitik.
Feldbæks bog er spændende læsning og faghistorisk udtryk for solid behandling
af det foreliggende stof. Bogen vinder desuden ved et afsluttende kapitel, hvori
Feldbæk foretager en historiografisk gennemgang af emnet.
H. C. Bjerg
Rich. Willerslev: Sådan boede vi. Arbejdernes boligforhold i København omkring
1880. 146
i.,
kr. 64,95. Akademisk Forlag, 1979.
Den klassiske storbyelendighed i de københavnske fattigkvarterer med de »ube
midlede klassers« sammenstuvning i det blomstrende spekulationsbyggeri i sidste
halvdel af 1800-tallet er et velkendt og ikke glemt kapitel af Københavns historie.
Tilsvarende gælder for det samtidige mønsterbyggeri, der som alternativt modsvar
skulle vise vejen ud af den socialhygiejniske misère —først i form af de filantropi
ske initiativer, dernæst som en slags selvorganisering, hvor liberalistisk selvhjælps-
og selvejerideologi skulle indpodes i »underklassen« gennem dannelsen af bygge
foreninger.
Som Rich. Willerslev rigtigt påpeger i sin afhandling om københavnske arbej
deres boligvilkår omkring 1880, er den samtidige litteratur righoldig når disse
ekstreme forhold, netop den værste slum og det bedste eksemplariske byggeri, skal
belyses. Inden for faglitteraturen har det sidste årtis fornyede interesse for perio
dens byggeri også primært taget fat om de bedste og de ringeste boliger. I forhold
hertil vil Willerslev indkredse boligvilkårene, som de stillede sig i det almindelige
udlejningsbyggeri, hvor hovedparten af arbejderne boede, hvad enten de var fag
lærte eller ufaglærte. Afhandlingen vil tættere på et bredere og mere repræsenta
tivt udsnit af periodens boligbyggeri og de mere typiske beboelses- og lejeforhold
for den københavnske arbejderbefolkning. De spørgsmål, der især tages op, drejer
sig om arbejderlejlighedernes størrelse og antal værelser, periodiske forskydninger
i produktionen af de forskellige lejlighedstyper, huslejens størrelse og andel af en
faglærts årsindkomst samt beboelsestætheden pr. værelse. Det væsentligste og
meget omfattende kildemateriale for undersøgelsen er de første egentlige bolig
tællinger i 1880 og 1885, hvoraf den sidste er mest alsidig og troværdig. Den
selektive synsvinkel, der er lagt på disse myriader af tal, koncentrerer sig om bo
208
t