HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Anmeldelser

Reformationstidens politiske og sociale omvæltninger får med rette en fremtræ

dende plads. Hér flyder Københavns og rigets historie sammen til ét, både gennem

byens centrale stilling i begivenhedsforløbet og i kraft af den borgerlige religiøse

og sociale radikalisme, som fremtræder stærkere i København end noget andet sted

i riget.

Efter belejringen 1534 -36 var stillingen som kongens by cementeret.

Han

havde

erobret den og følte sig berettiget til at organisere dens styrelse efter behag, under

opsyn af

sin

statholder; og leverancerne til

hans

hof- og militæretablissementer blev

i stigende grad grundlaget for byens økonomi.

Helge Gamrath

indleder bind 2 med en effektfuld skildring af Christian 4.’s kro

ning 1596 og afslutter med en dramatisk beretning om branden 1728, der lagde

hovedparten af byen i ruiner. De fremtrædende og dramatiske begivenheder får

deres plads; ud over de nævnte især belejringen og stormen 1659 og statsomvælt

ningen 1660.

Ledemotivet i dette bind er imidlertid samspillet mellem statsmagt og (hoved)-

stad; fremstillingens disponering er i vid udstrækning bygget op omkring den fysi

ske byplanlægning.

Byplantemaet omfatter både planer på projektniveau og de planer der førtes ud

i livet, tildels med stor forsinkelse. Først og fremmest drejer det sig om Christians

havn og de store udvidelser nord for det gamle byområde, Skt. Annæ kvarter eller

»Nykøbenhavn«, men også om en ændret udnyttelse af de allerede eksisterende

byområder.

Kongemagten stilede mod en kraftig udbygning af byen til en betydelig hoved

stad og kunne selv skabe de yderste rammer i form af forstærkede og udvidede be

fæstningsanlæg. Også de byplanmæssige bestemmelser kunne fastsættes énsidigt,

men den faktiske opfyldelse af dem beroede på borgernes gode vilje og økonomiske

formåen, som igen var afhængig af succes for kongemagtens erhvervspolitiske ini

tiativer.

Det skortede ikke på kongemagtens vilje —og offervilje —når det drejede sig om

at fremme specielt hovedstadens erhvervsudvikling; gennem direkte og indirekte

støtte til private initiativer og især gennem iværksættelse af helt eller delvis offent

ligt finansierede projekter. Historikernes dom er traditionelt stærkt kritisk overfor

denne aktivitet, som krævede betydelige investeringer, med henvisning til at alle

disse kompagnier og manufakturer jo i sidste ende slog fejl. I modsætning hertil

bemærker man Gamraths positive vurdering: Nok slog de fejl i det lange løb, men

de havde betydelig beskæftigelses-, uddannelsesmæssig- og social betydning mens

de eksisterede, ligesom de udøvede en gavnlig »acceleratoreffekt« på byens næ

ringsliv i det hele taget.

Derudover fremhæves betydningen af hoffet samt de civile og militære stats

institutioner som en dynamisk faktor på alle niveauer, fra de store statsleverandø

rer og -entreprenører til sidegadernes småhåndværkere og handlende. Dét bærer

København gennem tidernes omskiften —omend ikke uden skrammer - i modsæt

2 0 2