203 / 217
Anmeldelser
Indledningsvis præsenteres byens rum og »byen før byen«, dvs. de landsbyer
der i tidens løb er opslugt ved Københavns vækst. Grundlæggelsen behandles
nøgternt, ud fra det vi kan vide; der lå en landsby ved Frederiksberggade og et
overfartssted til Skåne ved Højbro Plads, beskyttet af et borganlæg. På dette
grundlag byggede Absalon videre ved anlæg af befæstningen på Slotsholmen.
Absalon og de efterfølgende Roskildebispers brug af dette strategiske anlæg
skildres på grundlag af de overleverede beretninger om krigeriske sammenstød med
uden- og indenlandske fjender og rivaler og stridighederne med indbyggerne i det
lille bysamfund, som gradvis opstod under befæstningernes mure. På grundlag af
arkæologiske vidnesbyrd kan bydannelsens fysiske udstrækning lige anes, men de
rækker tilsyneladende ikke til udsagn om byens liv. Karakteristisk for det sparsomt
overleverede skriftlige materiale er de reglementariske bestemmelser i stadsretterne
af 1 254 og 1294, Kjersgaards hovedkilde til samfundsforholdene i det tidlige
København; sammen med den generelle viden om forholdene i nordeuropæiske
stæder i 1 200-tallet.
Først for 1300-tallet giver Roskildebispens jordebog belæg for en beskrivelse af
byens indre struktur, dens borgere, deres ejendoms-, bolig- og erhvervsforhold. På
en vandring gennem Nørregade stifter vi bekendtskab med repræsentanter for ind
byggerne, som boede side om side trods klasseforskelle, fra fornemme kanniker
over handlende og håndværkere til Lusse Kålkone i det laveste statuslag. I sam
menligning med kommende tider savnes kun det betydelige indslag af adelige
grundejere; for byfredens skyld og af hensyn til sin autoritet ønskede biskoppen
ikke deres tilstedeværelse; de rykkede først ind sammen med kongen.
Jordebogens navnestof giver belæg for betragtninger om middelalderkøbenhav
nernes geografiske oprindelse; dengang som nu var der tale om et betydeligt - ja
massivt - islæt af immigranter: sjællændere, skåninger, fåtallige jyder, men mange
tyskere, som repræsenterede en afspejling af byens økonomiske afhængighed af
forbindelserne med hansestædeme. Også gilde- og laugsstrukturfen vidner om, at
København o. 1400 nærmest var en tysk by, i lighed med andre handelscentre i
Norden.
Erik af Pommerns tvangsinddragelse af København under kronen indebar andet og
mere end at cn herre erstattede en anden. Det var et systemskifte, som medførte
bortfald af den beskærmelse, bispestyret trods alt havde kunnet give mod Verdens
omskiftelser. København blev fra nu af et direkte redskab for den kongelige politik,
specielt bestræbelserne på at frigøre Danmark — og Norden — fra hanseaternes
økonomiske dominans.
Temaet er væsentligt — også ud fra en københavnsk synsvinkel — og stridig
hedernes forløb er godt stof. For anmelderen virker det dog, som om den politiske
rigshistorie kommer til at dominere lidt rigeligt over den i øvrigt udmærkede
fremstilling af byens liv, så meget mere som der også ofres megen opmærksomhed
på hoffets indre liv. Når det er sagt, skal det indrømmes, at hoffets næsten-perma
nente tilstedeværelse vitterligt i sig selv medførte ændrede vilkår, nemlig i kraft af
en øget efterspørgsel og gennem en stadig stigende adelig bosættelse.
14
2 0 1