Richard Willerslev
lægges til de 1.500 for at få den samlede nettoindvandring.0 Der kan
ikke gives noget minimumstal for nettoindvandringen af svenskere i
løbet af 2o-årsperioden, men det synes ifølge tabellen ret sandsyn
ligt, at den har ligget på nogenlunde samme størrelse som slesvigernes.
For tyskere (og holstenere) har nettoindvandringen næppe været mere
end en trediedel af slesvigernes og svenskernes.
Det er givet, at København i 1870 i højere grad var præget af
udenlandske indvandrere end 20 år tidligere. Og det gælder ikke alene,
hvis man ser på de absolutte tal, men også hvis man sætter dem i rela
tion til hovedstadens samlede befolkning. I 1850 udgjorde udlændin
gene, som her defineret, 6,8 pct. af hovedstadens befolkning, og i 1870
var andelen vokset til 7,4 pct. A f disse 7,4 pct. tegnede svenskerne sig
for hovedparten med 2,4 pct, herefter tyskerne med 1,9 pct. og sles
vigerne med 1,8 pct., medens nordmændene mønstrede 0,9 pct. Andre
udlændinge spillede en underordnet rolle med blot 0,5 pct.
Den følgende udvikling mellem 1870 og 19 14 , eller rettere 19 16 ,
illustreres måske bedst ved at kaste et blik på følgende figur, der som
grundlag har folketællingernes oplysninger.
Det fremgår med stor tydelighed, at indtil århundredskiftet var det
svenskerne, der dominerede indvandringen. Kurven for svenskerne
stiger stejlt fra 1870 til 1890, afmattes i de følgende fem år for der
efter atter at udvise en stærk stigning indtil 190 1, hvorefter indvan
dringen stagnerede i den forstand, at nyindvandringen knap nok var
i stand til at udfylde hullerne efter dem, der døde her i landet og dem,
der vandrede tilbage til Sverige.
Den tyske indvandring var temmelig svagt stigende indtil 1880,
hvorefter den ligeledes stagnerede i den forstand, at tilvandrerne kun
var i stand til at udfylde hullerne efter de her i landet døde og de til
bagevandrede. Efter 1890 var der derimod tale om en ikke helt uan
selig forøgelse af den tyske koloni, og forøgelsen mellem 1890 og 1901
skyldtes ikke bare den omstændighed, at tallene for 1890 vedrører
Københavns kommune alene, men fra og med 1901 Storkøbenhavn,
thi i Københavns kommune steg tyskernes antal mellem 1890 og 1901
fra 4.146 til 4.765, altså med godt 500 personer.
Antallet af slesvigere var temmelig stationært mellem 1870 og 1895,
fremviste en vis stigning mellem 1895 og 190 1, som dog for Køben