HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Indvandring til København i8 g o -ig i4

betragte kurven se, at der er en påfaldende parallelitet mellem bygge

riets afmatning og nedgang i antallet af registrerede arbejdere - den

eneste større undtagelse er året 1 888, hvor indvandringen var i ganske

kraftig stigning trods nedgang i byggeriet.

Det er naturligvis et spørgsmål, hvilken betydning denne konsta

tering af forbindelsen mellem konjunkturudviklingen og indvandrin

gen af udenlandsk arbejdskraft har i denne sammenhæng. En større

eller mindre del af de af politiet registrerede arbejdere var givetvis

sæsonarbejdere, hvis indvandring må formodes at have været mere

konjunkturpræget end indvandringen af de personer, der mere varigt

havde tænkt sig at tage ophold i København. Men hvis man inddrager

den svenske udvandrerstatistiks oplysninger om udvandring til Dan

mark, som ganske overvejende omfatter personer, der havde tænkt sig

at bosætte sig i Danmark for længere tid, da viser det sig, at også

denne gruppes indvandring er stærkt konjunkturpræget.9 Man tør

derfor nok konkludere, at kurven i grove træk og formentlig noget

overdrevet giver udtryk for de årlige fluktuationer i den københavnske

indvandring af udlændinge mellem 1875

°S

Det fremgår af de foregående sider, at der mellem 1850 og 19 14

(19 16 ) var tidspunkter eller tidsrum, hvor indvandringen af udlæn

dinge var så stærk, at der kan tales om specielle indvandrerbølger eller

måske snarere specielle indvandrerstrømme. A f disse udmærkede tre

sig ved at være særlig stærke: Der var den slesvigske indvandring, som

til tider er vanskelig at udskille fra den tyske i øvrigt, og i den følgende

analyse af indvandrernes beskæftigelse vil tyskerne derfor også blive

inddraget. Der var den svenske og endelig den russiske indvandring,

som i vid udstrækning var præget af polsk-russiske jøder.

Med hensyn til den slesvigske indvandring til København så synes

den at være begyndt allerede mellem 1855 og 1860,10 men det afgø

rende skub fik den dog først med hertugdømmernes afståelse i 1864.

For disse slesvigske udvandrere, der fortrinsvis stammede fra landdi

strikterne, var Københavns tiltrækningskraft forbavsende ringe. Fler

tallet slog sig ned i landdistrikterne, i særdeleshed i det sydlige Jylland

og kun en forholdsvis ringe procentdel i København: i 1870 d ejede

det sig om ca. 15 pct. og i 1901 ca. 20 pct. (i Storkøbenhavn). Deres

andel i den københavnske befolkning faldt fra 1,8 pct. i 1870 til 0,9

pct. i 1901 og yderligere til 0,7 pct. 10 år senere. I modsætning hertil