![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0098.jpg)
Richard Willerslev
men sæsonarbejde var ofte indledningen til en mere varig bosættelse,
og »polakkerne« dannede ingen undtagelse. De stammede dels fra
Rusland, dels fra østrigsk Galizien, men de bosatte sig kun i ringe
omfang i hovedstaden. Antallet af østrigskfødte - dvs. fortrinsvis galizi-
ske »polakker« - var i 1 9 1 1 begrænset til blot 332 af de 1.58 1, der
samtidig registreredes for hele landet. I 19 16 var deres antal i hoved
staden forøget til 5 13 .
Det er et velkendt forhold, at byerne —i særdeleshed storbyerne - vir
ker mere tiltrækkende på kvinder end på mænd. Der var stort set
gennem hele 1800-tallet og tiden derefter flere kvinder i byerne end
mænd, og dette var ikke mindst tilfældet i hovedstaden. Denne kvin
delige overvægt beroede ikke alene på, at mændenes dødelighed var
(og er) større end kvindernes, men også på den kendsgerning, at til
vandring til byerne og ikke mindst til hovedstaden for flertallets ved
kommende bestod af kvinder.10 Kvinder er —som en svensk forsker
flot har udtrykt det - mere »migratoriske« end mænd.17
Ser man på de udenlandske indvandrere, således som de blev regi
streret ved folketællingerne, gælder den iagttagelse betingelsesløst kun
svenskerne. I 1870 var der således ca. 10 pct. flere kvinder end mænd,
og i de følgende år blev denne kvindelige overvægt stadig større, så
ledes at der i 1906 var næsten nøjagtig dobbelt så mange kvinder som
mænd.
For slesvigernes vedkommende var kønsrelationerne lidt anderledes,
idet der i 1870 var så at sige lige så mange mænd som kvinder (hen
holdsvis 1.6 12 og 1.6 3 1) , men i 1880 var mændene dominerende
med en overvægt på 7 til 8 pct. over kvinderne. »Kvindeunderskud
det« var dog kun et overgangsfænomen, og i 1901 var der rundt reg
net 12 pct. flere kvinder end mænd, og den kvindelige overvægt blev
stadig mere udtalt ved de følgende tællinger. Der kan være god grund
til at antage, at den midlertidige mandlige dominans for slesvigerne
skyldtes særlige forhold, navnlig bestræbelser på at unddrage sig den
preussiske værnepligt. Det er derfor påfaldende, at den samme tendens
i retning af mandlig dominans i langt større udstrækning og i meget
længere tid gjorde sig gældende for den tyske koloni i København. I
1870 var der godt og vel en trediedel flere mænd end kvinder, og den
mandlige overvægt vedvarede omend svækket til og med 1906.
96