![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0093.jpg)
Indvandring til København 18 5 0 -^ 14
hed for at belyse navnlig dette sidste spørgsmål. I 1875, den 15. maj,
trådte med virkning fra 1. juli 1875 l°ven om tilsyn med fremmede,
rejsende m. m. i kraft. I følge denne skulle alle udlændinge, som søgte
beskæftigelse her i landet, registreres af politiet og forsynes med op
holdsbog. Bestemmelsen gjaldt både de arbejdere, som fandtes i lan
det ved lovens udstedelse og alle, der efter 1. juli 1875 indvandrede
for første gang. For de indvandrede fungerede opholdsbogen herefter
som et slags pas, der ikke skulle fornys ved eventuel genindvandring
her i landet.
Politiets protokoller over registrerede arbejdere er ikke bevaret, men
en summarisk oversigt findes fra 1875 i den hvert år publicerede be
retning til justitsministeriet om Københavns politi.
Det er i denne forbindelse ikke uden interesse at konstatere antallet
af de udenlandske arbejdere, som i 1875 opholdt sig i København før
lovens ikrafttræden. Der var tale om i alt 2.509 arbejdere, mænd og
kvinder, og af disse tegnede svenskerne sig for langt broderparten,
nemlig 1.820, tyskere og slesvigere figurerede med 441, nordmænd
med 176 og andre udlændinge med blot 72. Omend man nok kan
nære tvivl om, i hvilket omfang de allerede bofaste udenlandske ar
bejdere meldte sig for at blive forsynet med opholdsbog — i 1876
meldte der sig således med stærk forsinkelse endnu godt 100 arbejdere
- understreger de her givne oplysninger med stor tydelighed den sven
ske arbejderkolonis helt overvejende vægt.
De af det københavnske politi meddelte oplysninger om registrerede
arbejdere er fra 1875 til 19 14 sammenfattet i følgende figur 2. Det er
nok vigtigt endnu en gang at pointere, at der ikke er tale om den
samlede indvandring af arbejdssøgende, men kun om indvandrere, der
første gang blev registreret af politiet, og at det drejer sig om arbej
dere, hvad enten de var sæsonarbejdere eller havde tænkt sig mere
varigt at tage bopæl i København. Endelig skal bemærkes, at arbej
dere af andre nationaliteter end de anførte, på figuren først figurerer
fra 1903, idet de først i dette år optræder i større og herefter i stigende
antal.
Indvandring af norsk arbejdskraft var ikke uventet af underordnet
betydning gennem hele perioden, og det samme gælder før århundred
skiftet gruppen: andre udlændinge. Den invandring af arbejdere, der
fandt sted, var i særdeleshed før århundredskiftet ensidigt præget af
9
i