Previous Page  93 / 217 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 93 / 217 Next Page
Page Background

Indvandring til København 18 5 0 -^ 14

hed for at belyse navnlig dette sidste spørgsmål. I 1875, den 15. maj,

trådte med virkning fra 1. juli 1875 l°ven om tilsyn med fremmede,

rejsende m. m. i kraft. I følge denne skulle alle udlændinge, som søgte

beskæftigelse her i landet, registreres af politiet og forsynes med op­

holdsbog. Bestemmelsen gjaldt både de arbejdere, som fandtes i lan­

det ved lovens udstedelse og alle, der efter 1. juli 1875 indvandrede

for første gang. For de indvandrede fungerede opholdsbogen herefter

som et slags pas, der ikke skulle fornys ved eventuel genindvandring

her i landet.

Politiets protokoller over registrerede arbejdere er ikke bevaret, men

en summarisk oversigt findes fra 1875 i den hvert år publicerede be­

retning til justitsministeriet om Københavns politi.

Det er i denne forbindelse ikke uden interesse at konstatere antallet

af de udenlandske arbejdere, som i 1875 opholdt sig i København før

lovens ikrafttræden. Der var tale om i alt 2.509 arbejdere, mænd og

kvinder, og af disse tegnede svenskerne sig for langt broderparten,

nemlig 1.820, tyskere og slesvigere figurerede med 441, nordmænd

med 176 og andre udlændinge med blot 72. Omend man nok kan

nære tvivl om, i hvilket omfang de allerede bofaste udenlandske ar­

bejdere meldte sig for at blive forsynet med opholdsbog — i 1876

meldte der sig således med stærk forsinkelse endnu godt 100 arbejdere

- understreger de her givne oplysninger med stor tydelighed den sven­

ske arbejderkolonis helt overvejende vægt.

De af det københavnske politi meddelte oplysninger om registrerede

arbejdere er fra 1875 til 19 14 sammenfattet i følgende figur 2. Det er

nok vigtigt endnu en gang at pointere, at der ikke er tale om den

samlede indvandring af arbejdssøgende, men kun om indvandrere, der

første gang blev registreret af politiet, og at det drejer sig om arbej­

dere, hvad enten de var sæsonarbejdere eller havde tænkt sig mere

varigt at tage bopæl i København. Endelig skal bemærkes, at arbej­

dere af andre nationaliteter end de anførte, på figuren først figurerer

fra 1903, idet de først i dette år optræder i større og herefter i stigende

antal.

Indvandring af norsk arbejdskraft var ikke uventet af underordnet

betydning gennem hele perioden, og det samme gælder før århundred­

skiftet gruppen: andre udlændinge. Den invandring af arbejdere, der

fandt sted, var i særdeleshed før århundredskiftet ensidigt præget af

9

i