91 / 217
Indvandring til København 18 50 -19 14
havns kommune alene kun beløb sig til et par hundrede, og var efter
1901 i stadig tilbagegang.
Antallet af nordmænd var næsten stationært til 1895, og stigningen
mellem 1890 og 1901 skyldtes næsten udelukkende, at en ikke uanselig
del af nordmændene havde bopæl på Frederiksberg og i Gentofte.
Men fra 1901 var der tale om en vis, men ikke synderlig kraftig stig
ning.
Antallet af russere var i ret stærk stigning mellem 1901 og 1906 for
herefter at stige brat til 19 16 . Som det vil fremgå af det følgende, teg
nede russiske og polske jøder sig for en meget stor procent af denne
stigning.
Efter at have betragtet de absolutte tal, er der grund til at knytte
nogle bemærkninger til følgende oversigt, der for 1850 og 1870 og
herefter hvert femtende år belyser de relative tal for udlændingene,
altså deres andel af Københavns samlede befolkning.
Tabel 3
Udlændinge i København 18 5 0 -19 16 iflg. folketællingerne (i pct.)
1850
1870
1885
19 0 14 19 16 4
Udlændinge i alt (antal) . .
13.466 18.682 23.1 oo3
3 3 -2 7 3
38.254
Nordmænd ............................
1
Svenskere ...............................f
2,7 % 0,9 %
2 ,4
%
4,1 % o
,5
%
3
,
6
%
o
,5
%
2,7 %
Slesvigere ...............................
1,4 % 1,8 % 1
0
8
1,0 % o
,5
%
Øvrige tyskere .....................
2,3
i
,9
% j
1,2 % 1,1 %
Udlændinge i ø v r ig t ............
o
,5
% o
,5
% 1,2 % 2 o
,5
% 1,2 % 5
I a l t ...........................................
6,8 %
7 ,4
% 8,1 % 6,8 % 6,0 %
1. Heraf Holsten-Lauenburg, der ligesom Slesvig var en del af det danske monarki,
0,8 % .
2. Incl. Norge.
3. Tallet er beregnet på grundlag af oplysningerne i Tbvk. til Københavns statistik
nr. 8, s. 15 f.
4. Storkøbenhavn, dvs. København med Frederiksberg og Gentofte.
5. Heraf tegnede Rusland uden Finland sig for 0,6 % .
Som antydet i indledningen, var det udenlandske element relativt tal
rigest i 1885, hvor de i udlandet fødte tegnede sig for 8,1 pct. af den
københavnske befolkning, for derefter gradvis at aftage, så de i 19 16
8 9