Richard Willerslev
var reduceret til 6 pct. af hovedstadens folketal. Nordmændenes andel
var gennem hele perioden beskedent, men var størst i 1870 for efter
århundredskiftet at stagnere på 0,5 pct.
Blandt udlændingene var svenskerne gennem hele perioden efter
1870 det dominerende element. Kraftigst fremtrådte denne dominans
i 1885, hvor de med 4,1 pct. af den københavnske befolkning udgjorde
lidt over halvdelen af samtlige registrerede udlændinge. Endnu i 1901
talte de 3,6 pct., men var i 19 16 reduceret til 2,7 pct. af byens ind
byggere.
Den slesvigske befolkning var talrigest i 1870, hvor den talte 1,8 pct.
af indbyggertallet, men var i 1901 reduceret til 1,0 pct. og i 19 16 til
0,5 pct.
Tyskerne inkl. holstenerne var til trods for den udtynding af deres
rækker, som fandt sted under krigen 1848-50, alligevel stærkest repræ
senteret i 1850 med 2,3 pct. af befolkningen, men andelen var stadig
nedadgående for at slutte med 1,1 pct. i 19 16 .
Det øvrige udland stagnerede på 0,5 pct. til og med 190 1, idet det
bemærkes, at stigningen til 1,2 pct. i 1885 udelukkende skyldtes, at
Norge her var medindbefattet i rubrikken: udland i øvrigt. Men mel
lem 1901 og 19 16 var der tale om en kraftig relativ vækst i disse ud
lændinges antal, fra 0,5 pct. i 1901 til 1,2 pct. i 19 16 . Stigningen
skyldtes overvejende den russiske indvandring. Russerne tegnede sig
nemlig med 0,6 pct. i 19 16 for så at sige hele forøgelsen i denne
periode.
Den ovenfor givne fremstilling af indvandringens forløb, der grafisk er
illustreret i fig. 1, hviler som nævnt på folketællingerne og angiver
udelukkende antallet af udlændinge, der i tællingsåret og på tællings
datoen den 1. februar opholdt sig i her i landet. Disse tal giver fra
1880 med femårige mellemrum mulighed for at beregne nettoind
vandringens størrelse —dvs. den samlede indvandring -f- genudvan
dring, men denne beregnede størrelse angiver kun et minimum for
nettoindvandringen, da en del udlændinge afgik ved døden mellem
tællingerne7 - bruttoindvandringen i femårsperioderne giver disse tal
ikke oplysning om, ligesom de kun i bedste fald giver et meget ufuld
komment indblik i indvandringens eventuelle afhængighed af kon
junkturudviklingen i København. Der findes imidlertid en vis mulig
9 0