A r b e j d s f o r h o l d
O v e r e n s k o m s t f o r h a n d l i n g e r
Arbejdsforholdene mellem arbejdsgivere og arbejdere har her i lan
det, siden parterne i slutningen af forrige århundrede begyndte at slutte
sig sammen i faglige organisationer, været fastsat i kollektive overens
komster og priskuranter. Septemberforliget, der blev indgået i 1899 mel
lem Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund (nu
Landsorganisationen i Danmark), er blevet kaldt arbejdsmarkedets
grundlov. Det indeholdt hovedlinier for retsforholdet mellem organisa
tionerne, bl. a. regler for varsling af konflikter, og fastslog arbejdsgive
rens ret til at lede og fordele arbejdet samt til at anvende den efter ar
bejdsgiverens skøn til enhver tid passende arbejdskraft. Til at pådømme
sager angående brud på forliget oprettedes en permanent voldgiftsdom
stol. Den afløstes i 1910 af Den faste Voldgiftsret, der skulle påkende
alle spørgsmål om brud på gældende kollektive overenskomster. Navnet
ændredes i 1964 til Arbejdsretten. Retten består af 3 repræsentanter
valgt af Dansk Arbejdsgiverforening og 3 repræsentanter valgt af Lands
organisationen i Danmark med en højesteretsdommer som formand.
Rettens kendelser er inappellable. I 1910 tiltrådte hovedorganisationer
ne endvidere en af et fællesudvalg udarbejdet norm for behandling af
faglig strid. Normen fik ikke umiddelbart gyldighed mellem organisatio
nerne, men det var tanken, at dens regler skulle optages i de enkelte
overenskomster.
Septemberforliget blev efter at have stået uantastet i 60 år efter op
sigelse fra Landsorganisationen afløst af en ny hovedaftale den 18. no
vember 1960. Denne indeholdt i § 4 bestemmelser om behandling af
klager over påståede urimelige afskedigelser, og i øvrigt var teksten fra
det gamle Septemberforlig omredigeret og moderniseret. Hovedaftalen
blev opsagt af Landsorganisationen til udløb den 1. oktober 1968. Det
var særlig bestemmelserne om arbejdsgiverens ret til at lede og fordele
arbejdet, man ønskede ændret. En ny hovedaftale er ikke oprettet, men
visse af den gamle aftales regler blev optaget i forligsmandens mæg-




