17 / 243
A R B E J D S F O R H O L D • O V E R E N S K O M S T F O R H A N D L I N G E R
Dreyer, som formand og opmand. Forhandlingerne i udvalget førte ikke
til noget endeligt resultat, og den 1. september 1950 afsagde direktør
Erik Dreyer derefter en kendelse vedrørende »Foranstaltninger til eta
blering af vinterbyggeri inden for murer- og tømrerfaget«. Hovedpunk
terne var følgende:
1) Der blev foreskrevet en række foranstaltninger til sikring af materia
lerne i tiden 1. november til 31. marts.
2) Afdækning af materialer på jorden påhviler arbejdsmændene og er
indbefattet i akkorden.
3) Afdækning af materialer på stilladset påhviler mesteren.
4) Afdækning af baljer og udført murværk samt rensning af dettes over
flade for sne påhviler svendene uden særlig betaling.
Fra 1. april 1950 forhøjedes feriegodtgørelsen fra 4 % til 4
V i % .
Ved fornyelsen af overenskomsterne i 1952 skete en yderligere for
højelse med 2% til
6
V
2
%
fra 1. april 1952, og der indførtes 3 ugers
ferie fra sommeren 1953. Vedrørende murerfagets overenskomster
havde forligsmanden i mæglingsforslaget indsat en bestemmelse om, at
arbejdstiden kunne udvides til 8 timer i december og januar, når ar
bejdsgiveren gjorde det muligt at arbejde.
I efteråret 1953 havde murerfagets mesterorganisationer i Arbejds
giverforeningen rejst spørgsmålet om omregning af dyrtidstillægget ved
akkordarbejde fra det gældende ørebeløb pr. time til et procenttillæg
til akkorderne. Man var fra mesterside af den opfattelse, at øre-dyrtids
tillægget havde nået en sådan størrelse, at akkordprincippet forflygti-
gedes, når en væsentlig del af afregningen var timeløn, og man mente,
at en omregning af dyrtidstillægget som skitseret ville få en stimulerende
virkning på produktionen. Der blev enighed om at tage spørgsmålet op
ved de kommende overenskomstforhandlinger. Under disse blev Cen
tralforeningen af Murermestre i Danmark enig med Murerforbundet
om en omregningsprocent på 54, hvilket kom til at blokere forligsmu
lighederne for lauget, idet svendene i København stillede krav om sam
me omregningsprocent som i provinsen uanset den væsentlig højere
akkordtimefortjeneste i hovedstaden. Overenskomstfornyelsen i 1954
resulterede i øvrigt i en række forhøjelser af tidlønningerne og desuden
forøgelse af dagpenge i ulykkestilfælde fra kr. 4,50 til kr. 6,00 pr. dag.
Der indførtes betaling for søgnehelligdage - kr. 25,00 pr. dag. Beløbet
konverteredes for murerfagets vedkommende til 6 øre pr. arbejdstime.