A R B E J D S F O R H O L D • O V E R E N S K O M S T F O R H A N D L I N G E R
kuranterne havde gyldighed, blev udvidet, idet hovedstadens udvikling
i de senere år allerede havde gjort den daværende ydergrænse for 1.
zone illusorisk. Ved den nye aftale, der trådte i kraft den 1. januar 1949,
blev Glostrup, Herstedernes, Ballerup og Værløse kommuner lagt ind
under 1. zone, hvis grænser herefter var ens for murer-, tømrer- og entre
prenørfagene. Endelig blev tilpasningen for bygge- og entreprenørfage
ne af de af hovedorganisationerne i 1947 vedtagne regler for samar
bejdsudvalg afsluttet, således at disse kunne begynde at virke fra 1. no
vember 1948.
Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund havde i juni 1949
fremsat forslag til en fælles priskurant for murerarbejdsmandsarbejde
i København og Nordsjællands 1. zone. Forhandlingerne herom sluttede
den 16. januar 1950 med enighed om en fællespriskurant, der blev sat i
kraft fra 22. marts 1950.
Den 1. marts 1949 var en ny stilladsordning med murerarbejdsmæn-
dene ført ud i livet. Man forlod den tidligere afregningsform, der var
en kombination af akkord og tidløn, og gik over til ren akkord, baseret
på en pris pr. m2mur med forskellige tillæg. Dette medførte imidlertid
komplikationer med hensyn til omfanget af svendenes deltagelse i stil
ladsarbejdet, som var angivet i murersvendepriskuranten. Forholdet
havde ikke tidligere givet anledning til divergenser, men ved nyordnin
gens gennemførelse fik arbejdsmændene en direkte økonomisk interesse
i, at svendene afgav de timer til stilladsarbejdet, som de var forpligtet
til ifølge priskuranten, hvilket i nogle tilfælde ikke fandt sted og med
førte, at mesteren blev dømt til at betale erstatning til murerarbejds-
mændene. Da denne situation var ganske uholdbar, optoges forhand
linger med fagforeningerne. Efter en række møder enedes man om, at
murersvendene og murerarbejdsmændene normalt selv skulle ordne
uoverensstemmelserne om deres respektive andele i stilladsarbejdet, at
svendene så vidt muligt skulle afgive deres timer uge for uge, og at
mesteren ikke kunne gøres ansvarlig for manglende svendetimer. Denne
aftale trådte i kraft den 8. februar 1950.
Ved overenskomstforhandlingerne i foråret 1950 var der fra arbej
derside bl. a. rejst krav om gennemførelse af overenskomstmæssige for
anstaltninger til etablering af vinterbyggeri og om ensartet arbejdstid
hele året. Under forhandlingerne lykkedes det ikke at opnå enighed, og
ved mæglingsforslaget af 21. marts 1950 nedsattes til behandling af
sagen et særligt udvalg med forligsinstitutionens formand, direktør Erik