19 / 243
A R B E J D S F O R H O L D • O V E R E N S K O M S T F O R H A N D L I N G E R
demonstrationer mod regeringsindgrebet og uro på arbejdspladserne,
som dog i det væsentlige var overstået i løbet af nogle få dage.
Ved overenskomstforhandlingerne i 1958 var kardinalpunktet fra ar
bejderside atter kravet om nedsættelse af arbejdstiden. Forhandlingerne
gik i stå, men blev genoptaget, efter at der havde været kontakt med
regeringen, og den 15. marts 1958 fremsatte forligsmanden forslag om
en 3-årig forlængelse af overenskomsterne. I løbet af denne periode
skulle arbejdstiden nedsættes fra 48 timer til 45 timer pr. uge med løn
kompensation. Reduktionen skulle som hovedregel ske med 1 time
ugentlig hvert år i overenskomstperioden, men der var adgang til at
gennemføre arbejdstidsnedsættelsen på anden måde, hvis parterne var
enige derom. For murerfagets vedkommende vedtog man at gennemføre
hele reduktionen af arbejdstiden på én gang med 3 timer pr. uge pr. 1.
marts 1959 og med weekend om lørdagen fra kl. 12,30.
I årene 1958-59 havde der af 2 nedsatte udvalg været arbejdet med
en revision og modernisering af murersvendenes priskurant. Gennem
førelsen heraf, der var meget omfattende og tidkrævende, trak ud helt
hen til den næste overenskomstsituation, før udvalgene fik afsluttet deres
arbejde. Den 20. februar 1961 drøftede laugets bestyrelse de nye forslag
med laugets udvalg. Bestyrelsen fandt, at 1. del (murerafsnittet) var
acceptabelt, men at 2. del (de øvrige afsnit) på visse punkter tilsyne
ladende lå noget over det niveau, man var kommet til på grundlag af
en lang række undersøgelser og beregninger. Ved et møde den følgende
dag med Murersvendenes Fagforening gjorde bestyrelsen rede for lau
gets standpunkt og meddelte, at man gerne ønskede en måneds respit
til yderligere undersøgelser og forhandlinger. Fagforeningen fastholdt
imidlertid, at den ikke kunne gå med til yderligere udsættelse af disse,
der havde været stillet i bero, medens udvalgene arbejdede, og fremsatte
resultatet af udvalgsforhandlingerne som officielt ændringsforslag med
visse forhøjelser til murerafsnittet. Den 27. februar indkaldtes parterne
til møde hos forligsmanden, hvor fagforeningen insisterede på optagelse
af realitetsforhandlinger på grundlag af udvalgenes priskurantforslag
og stillede lauget over for følgende ultimatum:
1) Lauget skulle med det samme skrive under på den nye priskurant,
således som den forelå fra udvalgenes side, eller
2
) forhandling yderligere
1
måned, men sådan, at forslaget skulle gælde,
hvis enighed ikke opnåedes.