18 / 243
A R B E J D S F O R H O L D • O V E R E N S K O M S T F O R H A N D L I N G E R
Fra 1. april 1955 ophævedes den gamle fabriklov fra 1913 og aflø
stes af en ny lov om almindelig arbejderbeskyttelse. Den hidtil gældende
lovgivning blev udbygget og udvidet, således at den i højere grad end
før svarede til den tekniske udvikling. Lovens indhold skulle i flere hen
seender suppleres gennem administrative bestemmelser, og der udfær-
digedes i overensstemmelse hermed regulativer for byggevirksomhed,
bl. a. indeholdende forskrifter for udførelse af stilladser og om velfærds
foranstaltninger vedrørende indretningen af skure m. v.
I næste overenskomstrunde tog lauget spørgsmålet om omregning af
dyrtidstillægget op igen, og der blev efter mange og lange forhandlinger
omsider enighed om at omregne det dagældende øre-dyrtidstillæg på 170
øre til 45 % til akkorderne og med en fremtidig reguleringsprocent på
1,32 pr. 6 points udsving i pristallet. Over for murerarbejdsmændene
havde lauget været henholdende med hensyn til omregning af dyrtids
tillægget, indtil man så, hvorledes det gik med murersvendene, men for
handlingerne blev nu aktiveret og sluttede med enighed om en omreg
ningsprocent på 47 og en reguleringsprocent på 1,38. For så vidt an
gik jord- og betonarbejderne måtte lauget lade spørgsmålet om omreg
ning af dyrtidstillægget falde, idet Entreprenørforeningen, med hvem vi
havde fælles forhandlinger, hævdede, at en omregning af dyrtidstillæg
get til en akkordprocent ville vanskeliggøre arbejdspladsernes mekani
sering, og derfor mente at måtte bibeholde den hidtidige ordning.
Forhandlingerne om de generelle krav, hvis brændpunkter denne
gang var nedsættelse af arbejdstiden og generel lønforhøjelse, indførelse
af sygelønsordning og forhøjelse af søgnehelligdagsbetalingen, gik i
hårdknude og udløste en arbejdsmandsstrejke fra 17. marts 1956. Gan
ske vist havde man undtaget boligbyggeri, men da der ikke kunne leve
res materialer, gik også dette snart i stå. På statsministerens foranled
ning blev der den 26. marts optaget nye forhandlinger, som resulterede
i, at forligsmanden den 31. marts fremsatte et mæglingsforslag, der for
uden en række almindelige forhøjelser af tidlønningerne forhøjede søg
nehelligdagsbetalingen fra 6 øre til 7 øre pr. time og dagpenge efter
ulykkestilfælde fra 6 kr. til 12 kr. pr. dag. Endvidere omfattede forsla
get bestemmelser om en sygelønsordning, der skulle træde i kraft den
15. januar 1957, og hvortil arbejdsgiverne fra 4. april 1956 skulle bi
drage med 2 øre pr. arbejdstime og arbejderne med 1 øre pr. time. Mæg
lingsforslaget blev imidlertid forkastet fra arbejderside den 12. april. Da
det dagen efter af Folketinget blev ophøjet til lov, medførte det en del