A R B E J D S F O R H O L D • O V E R E N S K O M S T F O R H A N D L I N G E R
Kunne lauget ikke acceptere dette, ville fagforeningen selv trykke
den nye priskurant og sætte den i kraft over for de mestre, med hvem
fagforeningen havde særoverenskomster, og andre, som var villige til
at tiltræde.
Lauget mente ikke at kunne forhandle på disse vilkår og forlangte,
at de forhøjelser til murerafsnittet, som fagforeningen havde lagt oven i
udvalgsforslaget, blev taget af bordet, og at der blev givet respit - uden
klausuler - til yderligere forhandlinger i 1 måned efter overenskomst
situationens afvikling. Drøftelserne fortsattes igen næste dag hos forligs
manden, og her trak fagforeningen sine ultimative krav tilbage, hvor
efter man tog fat på at behandle de spørgsmål, som lå uden for akkord
priskuranten. Der opnåedes enighed om forskellige ændringer, bl. a. om
ydelse af værktøjspenge med 10 øre pr. time ved så vel timeløns- som
akkordarbejde. Forhandlingerne om selve akkordpriskuranten genopto
ges, og den 17. maj opnåedes endelig enighed om den nye priskurant,
der blev godkendt af begge parters kompetente forsamlinger og derefter
trådte i kraft den 1. juli 1961.
Den nye priskurant byggede på et andet opmålingsprincip end tidli
gere, idet man gik over til kun at opmåle nettoarealer. Der indførtes
tvungen opmåling af alt akkordarbejde. Opmålingen skulle foretages
af fagforeningen, og mesteren som sin andel af udgifterne hertil betale
1% af opmålingssummen.
Den hidtidige sygelønsordning afløstes den 1. april 1961 af loven om
den offentlige sygeforsikring. I henhold til denne oprettedes en dag
pengefond, hvortil arbejdsgiverne skulle yde et bidrag på 3 øre pr. ar
bejdstime og lønmodtagerne
I V
2
øre pr. time.
De generelle spørgsmål blev heller ikke denne gang løst uden kon
flikt. Mæglingsforslaget indeholdt bl. a. bestemmelser om nye skifte
holdsregler og om forhøjelse af søgnehelligdagsbetalingen fra 7 øre til
10 øre pr. time. Nye afstemningsregler - indført i 1956 - opdelte over
enskomstområdet i 8 grupper, således at der måtte fremsættes mæglings
forslag for hver enkelt gruppe. Arbejderne i gruppe I (jern- og metal
industrien) og i gruppe VII (transportfagene) forkastede mæglingsfor
slaget, og de varslede strejker trådte i kraft den 11.-12. april. Forhand
linger blev genoptaget, men problemerne i transportfaget var svære at
løse. Den 4. maj fremsatte forligsmanden et supplement til mæglings
forslaget i gruppe VII indeholdende væsentlige forhøjelser både på tid
løns- og akkordområdet. Det ændrede forslag blev herefter vedtaget fra