32 / 243
L I C I T A T I O N S F O R H O L D
gære mulige for lave bud udskudt, og såfremt bygherren ikke ville af
finde sig hermed, skulle sagen afgøres i henhold til de af kommissionen
foreslåede og af Handelsministeriet godkendte »Normer for behandling
af strid om udskydning af tilbud ved licitation«, der indeholdt nærmere
regler for nedsættelse af beregningsudvalg, som skulle afgøre, om en
udskydelse var berettiget eller ikke.
Såfremt en bygherre ikke forud for en licitation ville forpligte sig til
at rette sig efter de nye bestemmelser, havde organisationen ret til at
foretage forhåndsregulering eller til at forbyde, at der afgaves tilbud.
Ligeledes til at indregne udregningsvederlaget i prisen.
I marts 1946 tiltrådte Handelsministeriet kommissionens betænkning,
og Priskontrolrådet pålagde derefter de organisationer, hvis love og ved
tægter indeholdt aftaler om regulering af tilbud etc., at ændre disse så
ledes, at de kom i overensstemmelse med de forskrifter, der var angivet
i kommissionens betænkning. Dette skete for laugets vedkommende på
den ordinære generalforsamling den 30. april, og de ændrede licitations
bestemmelser blev derefter anmeldt til Priskontrolrådet og sat i kraft
fra 1. september 1946.
Da organisationerne efter den nye ordning i hvert enkelt tilfælde
skulle opfordre bygherren til at følge de nye licitationsregler, blev der
i dette øjemed af Håndværksrådet udarbejdet en såkaldt »bygherre
erklæring«, i henhold til hvilken bygherren skulle forpligte sig til at be
tale udregningsvederlag og til at følge de nye udskydningsregler.
Disse nye bygherreerklæringer blev imidlertid absolut ingen succes.
En opfordring fra Håndværksrådet til statslige og kommunale myndig
heder om generelt at tiltræde bygherreerklæringen, således at denne
kunne undgås ved de enkelte licitationer, gav så godt som intet resultat,
hvilket måtte forekomme ganske urimeligt, eftersom disse myndigheder
alle havde været repræsenteret i licitationskommissionen og tiltrådt be
tænkningen. Nogle forbeholdt sig at tage stilling i hvert enkelt tilfælde,
medens andre sagde blankt nej. De fleste større boligselskaber stillede
sig dog positivt.
Denne holdning fra bygherreside medførte, at man i vid udstrækning
fremdeles måtte arbejde efter de gamle regler med udregningsvederlag
indregnet i tilbudet og forhåndsreguering.
En af grundene til modviljen fra bygherreside over for erklæringen
kunne måske søges i dens noget ensidige form, idet den alene forpligtede
bygherren. For at få rettet på dette forhold optoges i 1949 forhandlin