233 / 427
223
Foreningen til Smaadyrenes Beskyttelse
holdt i Sondags sin aarlige
meget
ordinære
Generalfor
samling.
Formanden,
Kammeijæger
Olsen,
oplæste en Beretning om
Foreningens Virksomhed i det
henrundne Åar.
Det fremgik
heraf, at Medlemsantallet var
nforandret og at Regnskabet
.balancerede. Foreningen havde,
[turde han sige, i det forløbne
Aar udfoldet en velsignelsesrig
Virksomhed. Der var'stiftet 30 Smaabemeforeninger til
Smaadyrenes Beskyttelse, og Antallet af Fluer med afrevne
Vinger og Oldenborrer i Korthuse var som en Følge heraf
noget i Aftagende.
Han kunde raed Glæde konstatere,
at Foreningens Medlemmer havde været overordenlig ivrige
og baade ude og hjemme opelsket et betydeligt Antal
Smaadyr.
Foreningen var kommen i Strid med Byens
Kammagere, fordi disses Tænder, han mente Kamtænder,
i de sidste Aar sad alfor tæt sammen, saa at det var
umuligt at bevare Smaadyrvngelen mod ødelæggelse. Da
Kammagerne imidlertid havde vist sig uvillige til at lade
Tænderne trække ud, var Bestyrelsen bleven enig med sig
selv om at foreslaa Generalforsamlingen en Forandring i
Lovene, der skulde gaa ud paa, at det forbødes Foreningens
Medlemmer at gjøre Brug af Tættekamme.
Brugen af
Redekamme vilde man ikke forbyde, da det jo kunde være
rart at have er Redekam til at blæse paa, naar man var
i godt Humør.
Arbejdsmand
Movritsen
spurgte, om der maatte være
Børster i Foreningen (Bevægelse).
Formanden
fandt Børster uundgaaelige (Høri). Med
lemsantallet vilde forringes, bvis man strøg Børsterne
(Her! Hør!).
Pensionist
B istrup
syntes, at Bisagen var en Hovedsag
og ikke en Bisag. Foreningen forsømte Bierne.
Som
Bidragsyder til Kassen ønskede han nok at vide, cm Fore
ningen i Bikuben havde Penge, hvormed den kunde yde
de lavere Bilag nogen Bistand. Han vidste nok, at ban
selv kun var en ubetydelig Biperson, men det var dog
for galt at se Bimænaene rundt i Landet lade Bierné
gaa op i Røg paa den Maade, det nu skete. Det var paa
Tiden, at man bremsede. Det kunde ikke gaa an at bi
længere (Bifald).
Formanden
indrømmede, atVoxpopuli varVoxdei, og
takkede Bistrup, fordi han ikke havde sat. sit Voxlys under
en Skæppe.
Flyttemand
Petersen
syntes, at vi nu havde været
behagelige nok mod hinanden, og han var ikke vant til
det, men vilde bare spørge, hvor Hartvigsen var?
Formanden
forstod ikke den ærede Taler.
Flyttemand
Petersen
mente, at saa var det, fordi
Formanden var en Indiot (Larm, Hyssen, Formanden ringer).
Ja han vidste nok, at naar man bare var en simpel
Yaabenbroder (Formanden ringer) Javel! Men han vilde
dog bemærke, at han havde sat en Tommelfinger til paa
Fædrelandets Alter og vel var han kun en simpel Vaaben-
broder —
Formanden
oplyste, at Petersen var gaaet galt i
Byen. Han var ikke imellem Vaahenbrodre.
Fiyttemand
Petersen.
Ja, saa bad han undskylde.
I saa Fald tog han Indioten i sig igjen og flyttede et
andet Sted hen. Det var han vant tii.
Kusk
Mortensen
ville spørge Formanden, om hvad
det var for noget Vrøvl i den store Dyreforening om
Professor Barnum og Vaccinationen. Han kunde nok for-
staa. at Barnum havde vaccineret nogle Kaniner, men det
kunde da ikke gjøre noget.
Han var selv bleven vacci
neret otte Gange og det klode jo nok, men ellers havde
det ikke molesteret ham videre, og han havde faaet sine
Kopper alligevel, saa ban syntes ikke, der var noget at
sige til det.
Fortnanden
bemærkede, at Mortensen var vild paa
Kareten.
Mortensen
vilde frabede sig Personligheder.
Han
havde kun en Gang kjørt med Karet, og da var han ikke
kjørt vild, for det ’ var til Begravelse, og Manden kom
meget ordenlig i Jorden og Følget kom paa Keglebane
bagefter meget nydelig og riælt. Og anbelangende Vacci
nationen var det rigtignok, det havde han Attest for og
og den laa hjemme i hans Psalmebog.
Han vilde fore
slaa Barnum til Æresmedlem (Larm, Hyssen).
Formanden
trode, at Professor Panum...
Mortensen:
Nej Barnum.
Formanden
ringer.
Mortensen:
Ja han kjørte ikke Sporvogn, saa For
manden kunde gjerne stikke det Klokkeapparat ind. Han
skulde nok holde an, naar han selv vilde, og han vilde
have Lov at vaccinere hans Heste med, baade den Nærmer
og Fjerner og det kunde ikke skade, om Formanden ogsaa
gik hen og lod sig vaccinere, for han var temmelig kulret
— (Larm, Mortensen leve! Formanden leve!)
Formanden
vilde bemærke (Vedholdende Larm) Han
vil bare sige, at Vivisektionen (Mortensen: Sludder! Vacci
nationen!)
Formanden
vilde spørge Forsamlingen, om den vilde
høre hatn i Ro (Nej! Jo! Vedholdende Larm).
Derpaa hævede
Formanden
Forsamlingen.
En Kontinuations-Generalforsamling vil blive afholdt
en Gang i Hundedagene._________________________________
mavøts
Lyksaligheder.
aa Lager i Fælles-Organet,
I Larsens •
Morgenblad•,
Findes et rigeligt Oplag
Af Ænder og Andemad.
Alle de vittige Fyre,
Som andre gi er Lobepas,
Finder udi dets Spalter
Den villigste Losseplads.
Bagtalende Korrespondenter
Og lignende
pæne
Folk
Har altid der
været
vis
At
finde en villig Tolk.
— Derhos bestandig dot kævles
Med Venner og Meningsfæller
Og hævder sit Ry som Venstres
Rigtige Sæbekjælder.
Indsæbet blev det ofte
Og det baade tidlig og sent;
Men dog er det Synd at sige,
At derved man fik det rent:
Her hjælper ej Lud eller Sæbe,
Thi
stadig
fra
Ho’det til
Taaen
Er Duften
og Farven
i Smag med
Rosen-
og Ladegaardsaaen.
Som Løn for sin værdige Holdning
Og højst populære Parfume
Det »skaffer sig» Truselsbreve,
Naturligvis anonyme.
Der findes jo Nihilister
Blandt Hejre — den Ting er givet -
Som stræber det stakkels Organ pa&
Korsørsk Maner efter Livet.
Dog trøst dig, ædle Organ for
Sjælden Sandfærdighed!
Din Læsekreds den faar du sikkert
Lov tii at have i Fred.
Og kniber det med Ballancen,
Saa har du en lignende Ven:
Slaa dine Pjalter sammen
Da med — G o ttlie b P e te r se n .