320 / 427
310
Epidemihospitalets indvielse«
£" - S
7
P É K
Helt sjælden ud til Storværk drog
De vise Stadens Fædre;
Men kraftig de til Fadet tog,
Naar »Middagen» var bedre.
Mens S par t as Fædre har hørt op
Med deres Fællesspisning,
Gaar vore ned til Bo s e r up
Og holder «Skovudvisning».
Paa Fælleden, hin brede Val
Og Tumleplads for Tropper,
Opmured’ man et Hospital
For Tyfus og for Kopper.
Opbygget blev det lyst og skjønt
Med baade Smag og Snille,
Og Haandværkssvendene fik Mynt
Og intet Rejsegilde.
Men Eh i e r s kom, og han paa Stand
Sit ædle Hoved ryster:
cl »Mon her i Taubers Fødeland
'Paa Appetit os brøster?
{Er Stadens Armod vel saa stor,
| At vi med Sorg og Kummer
|Maa nøjes med vort eget Bord
lOg tære egne Krummer?»
Saa sendte flux han Budskab hen
— - Til Stadens vise Fædre,
"\*Og laved’ til de vise Mænd
^ jEn «Middag», som var «bedre»o
- ^ Paa Hospitalets Sundhed man
Drak af Pokaler blanke,
Og var med Kopperne i Stand
Til at faa Haand i Hanke.
Derfor, mens her i K j ø b e n h a v n
Ved Middagsgilder hverken er
Af Kopper noget dybtfølt Savn,
Ej heller af Tallerkener,
Saa længe man i Axelstad
En Prytanist kan finde,
Som gratis faar sin varme Mad,
Skal leve E h l e r s ’ Minde.
Leonarda.
Skuefpil i fir« Handlmger af B j ø r n f t j e r n e B j ø r n i on,
anmeldt af
H o lg er Braelimann,
Nej, naturligvis! Naturligvis! Jeg tænkte det
nok, jeg sagde det, for jeg vidste det, jeg har aldrig
været saa sikker paa noget som paa
hvor jeg var sikker paa det! De vil ikke spille det
paa det kongelige Teater.
Hvis er Skylden? Ja, det véd vi jo Alle, men
jeg vil ikke nævne ham, for ellers bliver det saa
ækelt personligt. Jeg kalder det for Institutionens
det er saa rart nemt.
Man skulde tro,
ñ
havde en Overflod paa drama
tiske Forfattere. Den Tanke er ikke saa overdreven
original, men den morer mig, morer mig saa kostelig,
at ieg raaa skrive det en Gang til: man skulde tro,
vi havde en Overflod paa dramatiske Forfattere.
Hvad giver Institutionen? „Amb r o s i u s “. Det
er Ordet, for det er Titlen paa Stykket, som for
Resten ligesaagjerne kunde hedde „S t ub“. Hvorfor
gjør Stykket Lykke? Fordi Stub er sentimental, han
er ikke noget Menneske af Træ, det er ingen Træ
stub. Men forstaar sig, Folk — især Kvindfolk —
vil se Stykket, og Institutionen ser gjerne, at Folk
fylder Teatret, og derfor har den gjennempløjet og
gjcnnempløjefc Mo l b e c h s Stubmark, og Gjecnem«
tærskningen har givet godt i Skjæppen.
Saa er der S o phu s Ba n d i t s
(cand. juris),
han har vist os, hvorledes hans „
Mandsmod
® var.
Det var ikke videre bevendt med det, jeg har set
mange Matroser, som ikke vare
cand. juris,
som
havde nok saa meget deraf. En saadan improviserede
en Gang Satans vittig følgende Strofer;
•Manddom, Mod og drukne Mænd
Fin’s i Bauditz’s Stykke end».
Wi l l i am B l o c h
(cand. juris)
er flyttet fra
Nørregade til Kongens Nytorv, men Flyttelæsset var
kun ganske lille, man behøver sgu ikke at bruge en
af de bekjendte, store, helsingørske Flyttevogne for at
flytte de Meubler med.
B l o c h s
(cand. juris)
Yen og Medarbejder
Ri c ha r d Kau fmann
(cand. phil.)
flyttede efter
ham med en Oversættelse af Amphitryon. Denne
Gang havde han dog ikke Bl o c h til Medarbejder,
han laante Motiver fra Mo l i è r e , laante et eller
maaske flere Lexika fra F al l e sen og saa versi
ficerede han Amphitryon.
Institutionen er med Rud o l p h Ba y s
(cand.
theol.)
Stykke
Svalen
kommen ind paa en ny Svale
gang, men som bekjendt gjør en Svale ingen Sommer
og paa gamle Øhlenschlægers Spørgsmaal:
• S v a l e , milde Aftenlufte, hvorhen vinke I min Hu?»
Wiver Svaret vistnok ikke: „Til det kongelige Teater“.
Overiampepudserens Dagbog.
(fortfat af P
etersen
)
~ i
T o r s d a g den 1 8 d e .
R ik k e L eih
a
Væ rdig.
Anbe-
langendes hvilken jeg gjer mine liesærvationer begrunet i