329 / 427
319
mulivis kalle det Storken va du igge foretaar aa kelst ka
springe over naar Du læser Dagbogen Severine bagetter,
aa Du ka tro her ble Konsternation aa Obstrugtion aa Be
klemmelse forleden Jørrensen arriverendes ovre fra Krum-
kaven med Dagens Nyheder aa Hr. I F L Vi nedsatte
strax et Krisraad omme bag tredde Kolisje, for va der va
a gøre, for ser Du Severine, naar Folk skæller Komandan
ten, Forfatterne, Komponisterne,Skuespillerne aa enosse de
smokke Køn ud, va ska man saa stelle ob i Baggrunnen,
aa vi ble enie om, a han va en Spiritist, som velle ha en
Obvæggelse a alle dem, der ha vaaren døde aa begravede
eller er gaaen paa Aftægt a Skuespellere aa liesaadan et
afsjælet Poblikum aa en Erkebasunængel tel Koman
dant aa di sku komme lie fra Likisten aa spelle Klok
ken
taal aa ha’et
frit
med
gratis
Beverding
a
Trøffelpostejer aa Gravlax aa vi ble ingbørdes fortrolie
med den Tanke, a
X Y
allievel heller igge sæl er annet
end et gammelt Gespenst, der igge ka ligge rolli i sin
Grav, men er gnaven aa mopsi aå indiotisk desformedelst,
hvorfor je faareslo a ramme en Pæl a Spendrops fuselfri
gænnem bam, va vi gore, Motter værendes til Gyngehøvdingen
aa paa flere Timer dersteds nedsunken i Ridderlihed aa
Taterliv au Kulsoen som hun sa bagetter linede Leonarda,
som hun osse har læst a Bjørnson, men som vi igge ka
gi, Thora Svarts værendes selvskreven tel Rollen aa væ
rendes paa Rejser, saa vi maa vænter eaalænge tel kenneB
økonomiske Sans kalier henne tilbages, aa det er da eu
Trøst a den lille Hertu nu er kommen paa Kasino som
vs gøt ku været bekent her osse, naar Augosia Skov ville
ha taet ham, men Sjælen har «maske igge toret, fordi di
sønger: »Ingen Damer ingen Damer i» liesoin X. Y. aa
Drakmand, der eilers igge ha vaaren saa krakilsk mod
Damerne før, aa vaaren en
V m &
Brandtes, som velle
mafldcipere dem i sin Tid sien »Tempera med Tanter«,
som sali Andresen bemærkede aa Flue Mus Troimns Bøjn
Jakob Davidsen sae.
S ø n d a den 2 8 .
F a u st.
Med en ny Frue som Mar-
grete aa mejet Klab desformedelst aa je fek igge regti
Tid a høre etter, fordi Jørrensen aa jeg hade Slid rae
Trolleriet aa Hæksemelets Aff'uttelse aa me a hale i Giv-
tovgen hvor Margrete sejler tilværs i Ennen liesom en Drage
paa Fælleden, men je fek dog a vide dennegang va det var
Margrete fortæller Stjernene, som ha vaaren os en dunkel
Gaade aa Logumgrif aa en Hemmelihed mellem Fru Er-
h a r t aa den store Bjørn immervæk, men som Fru S jo n -
bæ r aabenbarede os mejet veivzlli, nemli a hun elsker
N y r a a p , som fortjente det.
1 Søndas. Formedelst han
var ran igæn fordetmeste, aa vi er kommen etter med de
Samme a E r h a r t er go tel Forbaunelser aa ska beholle
de Fag saalænge Jørrensen aa jeg ka gore vores Engfly-
delse gællendes » den Retning hos S i m o n s e n , som nok
er Manden for det Tle le va Sengestogger aa Aaberaer an-
gaar.
For Tiden.
Han var yndig og lkjøn.
Am phitryon
han overfatte for fin Tidsfordriv,
Han tænkte ikke paa, det kunde kofte dets Liv.
R i c h a r d K a u f m a n n
lader fadJe fin Pegafus den graa,
Og han fatte fig derpaa.
Den halted’ og var bovlam fom et rent forafet Øg,
Den fik kun Hø og Hakkelfe; den Koft var
lidt
for drøj.
R i c h a r d K a u f m a n n , h a n rid e r til
Mufernes
I .
und,
livpr han
b ru g te
fin Mund:
ejeg er en ægte Digter, en fuldblods Troubadour,
M ax N o r b a u h ar lelv fagt, jeg er
af
provenjcalik N atur.»
R i c h a r d K a u f m a n n ,
han ganger for
R e i t z e l
ind
at ftaa,
Lod
A m p h itry o n
ham faa
Sarnt fine egne «Forord».
Det
gik
fom det
var fmart.
— Det fkuide han og R
eitzei
. nu inte have gjort.
Den literære Verden er fuld
a f
Sorg og Kval,
Den er en Jamberdal.
Saa tidt, fom nogen prøved1 at ikandere hans Vers,
Saa bleve de ham
fiddende i Hallen paa tvers.
R i c h a r d K a u f m a n n ,
han
u d d ro g m o d b aa d e F jæ rn o g N æ r
Sin gode Gaafefjer:
«Jeg mine Fjenders Paaftande har knult med Dødsforagt,
Og nogle af mine egne har jeg ogfaa ødelagt.
Paa mine Anapæfter jeg ærlig har fortjent,
At man gi’er
m ig
Patent;
Det ikal ej vare længe, før ved min funde Dom
Von Mulatempe! laves til et Anapæsthus om."
Saa fad han da og lapped' paa fin egen Metrik ;
Men Fødderne slog Kl i k;
Thi nogle var for ftore og andre var for fmaa,
Og fomme var der Kuyfter og Ligtorne paa.
R ic h a r d K a u fm a n n 1 dine
Verfeføchler
bli ver dig en fæl
Og dræv Achilleshæl.
— Ja, havde bare Storken til Provence dig bragt!
Saa havde du lidt mere maaske, du iku' ha’ fagt.