333 / 427
333
Cniui nt Hiict
.SUtljarag
rid
firanidtta omnt bun&tkriiøttt.
» iliffuer ba att berette omm,
^uorlnnbe tbet gid tben SRibbere
2 a » 6 e r efter att banb oore
aff fyannem 3 ) af)I
4
>latt oun*
»«nbit cc flagit. £anD Z a u b e r
»illbe cp giffue offuet f!4) oc
fKne 2icEttft, fuorcbaff ftanb
§affbe foeiettije ftin arrme SWauge
uærenbeé gemeenitgen oben bunb
forfrøet oc unnertyottit. Sfreff
fyaitb ba fantmen een mecget merdellgen oc pncfeligen
Postill
oc
@uppttqua|j uittenbeé, att 33terre f)am titt
§ann3 SRett offuer 2) a tyi fortyjietpe fdulbe.
Dc
bt’gaff
ityet ffety, at tyanb 2 a ober tyaffbe ubi ttyen føeffab
S t o x f ø e t em
goeb Hen oc Uceler ueb 9?affn 3 3 im n *
fen uoerenbiå tyattbraercfere oc glarmefiere famntt en
ucelbtg fumpaixueb bricfenbed Harer, ^alt famme 35 « *
r e n f e n een9?att i Hanbet oc fcfeff af 2tyoffene for goeb
Prise oc ÆriigSbptte bedaueret, men ityerubaff bleff for
2tyoffene Sntet, tb een ffffere ftd tyannem tyalet »bP u* s
renbeg boc Æabauer oc eb iffanb att ffoe
ttt
flag for
2 a obe r . 2enne bleff aff forrig fomm fperantenbeS oc
nitte ttyen ofcplbige borgemejlere Ø l ommp oc tyaitfeß
lige ofcplbige bpfoeitbe fctjlie forr SKorb. 2tyen uar felff
33cerre for fframrn oc loeb tyanb flin Iiftrcd Cat fen
aff Morrgenblad 2 a » b e r metty mannge liibetligc ffieflS*
oto oc tyunbßfottigtyetber begegne. Oc 2 a ob er foeltebe
oc fuoer 2øe0 oc al banDfenö Uløff offuer ttyem alle
telbaabe. STOen ttyer lefuebe een bunbe fallit 9 3 i e U
1‘ a t f e n oc uar famme ittielS afUcelerne fdtdet ob att
ffentoe manbeligen entot gofceperne. Wen 93 i el
6,
uce*
renbeß glabere naat tyanb fltt ffinu beuare oc fattuere
fonbe telbøb tyannem 2 a o 6 e r , att bann motte obi
tyannß plag fomme oc tyannß 2tceitcr npebe. tørnet
2 a o b e t bleff forrjl uDfiidet een IttDcn fænbttd; oc
futtinedtig, fomm tyebbe 2 a m m . 2Tlen famme 2 a m m
oar 2roff tøgftroponb, t ød f tr op tyaocnbeå üben tyannö
niinne ffkinfceöfen metty Jl om be t l a i t b t formeelet, oc
ba tyat\b no fomm obi tyarrneff, uiflbe tyanb Rettere een
lanfje metty tøgf t rop ttyeroboffuer orpbe.
@enbtiå ba
tyanb Hefcner
SaxtS
2 i n u e f e n emoi 2 a o b e r oc een
fpeoibémanb oc Capitaine 2 o nå. Dtp gammele 311*
bcctttg tyaffucnbe i ffm tiib blannet bloeb oc fuoudfpcrr
metty 2 a
Ob
er broeg tyannem tett Unfettning. Oc bleff
t^er
ett
ffort ffag, ^uorr>Di tyanb 2 i n c f e n Ueb 2 a o *
ber formerde, at tyanb oore meere habil tett att ucerc
formann obr goreeningen tett ttye fmoe 2 juré iBeffottelfe
enn fomm teil att friige metí) gotøepcre.
33Ieff boc
tønncn att tyanb 2 a ober tyaffueitbiß mange fmoe ufrcelfe
bpnber oc 3U lb certi gd fpacre* oc friigé*kassa po ffin
ffibe uant feperen oc broeg tben fjeette October mot
Hafnia ^>affuent?eS een tomm mauge menn een oaitig
Æjiceoe.
ved Roret,
og
i det rødlige Skær saas
et ungdommeligt frisk Pigeansigt.
Skæret sluktes, der hortes et lille
Plask, som om der blev kastet noget i
Vandet og Baaden drev forbi.
*
*
*
Det var omtrent et Aar efter, Solen
gik igjen lied osv. I det fjerne saas
en Baad komme ned fra Peblingesøen.
Ladegaardslemmet stod atter nede
ved Piletræet.
Den Gang han havde
kastet Kosten, var han falden død
drukken om og bleven bragt paa Ho
spitalet i ct Anfald af Fluedelirium.
Her havde den gode Pleje, rnaaske
ogs&a en Pakke persisk Insektpulver,
som en af Gangkonerne, der tillige
var Medlem af Kvmdeforeningen til
Dyrenes Beskyttelse, havde foræret
ham, skaifet ham af med Lopperne.
1 Begyndelsen var han som beruset
af denne Følelse af Fred og Ro, men
det varede ikke længe, saa blev han
nedslaaet og bekymret, urolig fortvivlet,
thi overalt blev han forfulgt af B il
ledet af den unge Pige i Baaden.
Først kom det til ham, som han først
havde set det, ungt og blomstrende,
det knælede ned for hans Fødder og
saa bedende op paa ham, saa senere
blev det usyniigt, men han vidste
dog, hvor det var, og at det var der,
thi han herte det ligge og jamre sig,
Dag og Nat al Tid paa Ja g t og al Tid
forgjæves. Nu sidst var det blevet
tavst og synligt igjen, det sad foran
ham og stirrede paa ham med una
turlig store Øjne.
Det bed i ham.
Var det Samvittighedsnag eller en
tilbagebleven
?
I Aften var han igjen nede ved
Ladegaardsaaen.
Han stod og stir
rede ned i det mørke graasorte bob
lende Vand.
Saa drog han et dybt
Suk, vendte sig og forsvandt i Be
værtningen. OgAaen pjaskede afsted
som altid tungt og trist forbi Bevært
ningen, forbi Ladegaarden — bort.
Baaden var kommen ganske nær,
den havde de unge Folk om Bord,
der hin Gang havde hjulpet hinanden
at styre. Hun havde i Mellemtiden
taget Jordemoderexamen og debu foret
hos Fallesen og sad nu med en roa,
lille Hætte paa Hovedet, et himmel-
blaat Sjal
og en grøn halvulden
Kjole, hvis morkegule Garneringer
kastede forunderlige Lysblink op i
hendes kortkrollede, solrode Lokker.
Saa drev do lige under Piletræet.
Hun nikkede fornøjet til Styrmanden,
saa op mod Himlen og gav sig til at
synge, sang, lænet mod Masten og
med Blikket vendt mod de drivende
Hojt paa en Gren en Krage,
Sira seladim seladu seladim!
Højt paa en Gren
en
Krage
Sad.
Da korn en hæslig Ja g e r,
Sim seladim seladu ¡eeladira!
Han skiöd dec stakkels Krage
’ Ned.
Og saa kom X.sinraad Lembcke
Seladu!
Skaal!