S_Punch_1879

327

som har en faderlig Beskytter

i l

ham

Vor store

Digter er rm snart færdig med siti farste store dra

matiske Arbejde, Du véd: dét som km fik Forskud

paa; jeg siger Dig søde I ikke; jeg glæder mig over--

ordenlig, det er en Mand man kmi vente sig noget af/,

enrigtig sød drømmende Digter,-Gudkvor han drømmer

Din

T i l e t e e .

S. Saa Du ! som jeg sagde, Mo lbe ch maajte

op med Dokumenterne! N u vil’F ls c h e r nok selv være?

B e i e r s e n og hele Forskjellen- bliver kun, at føm hed

det „maa trykkesu, nu siger- km bare „skal trykkes“ !J

Overlampepudserens Dagbog.

,(fontfat a f P

eter sen

D en 5. O iktoben. S em da. VeB Din <a!i Faer hade

vaaren ilive aa ves haft hade vaaren istanstj tel a aabne

sit Hjerte fftc SmijereiisBehavelihed væ ren#gj imæer a eu

ves Verkning paa Kønstnerejæic; Som

sag, veide

han ha sat; Maarenbladet i Glas aa Rarjssae for; idar aa

hængt det paa den højeste Knage i harsøs Kabenet som

osse brugtes tel Spisestue aa til Daglist&e aa har vaaren

Barn estue i D ine enge Dae Severins ¡¡n i^ Sve v . aa ¡.Sut aa

alt dertil henhøreades nemlig s di

sie ¡s.

i Maarenorganet

a de er- Molbæk; sæl der skriver Dagbøgen.

Per . ser Du

Frogteme a Opdragelse aa dannendes Qpigang ipgbørdes

a vi avilkaarligen paaverker hmannesf i med Begavelse aa

Stil saa a Folk som igge har noen a Delene ka ta fejl aa

mene a Du elles |e| eller sali Åndresep ha skreven Am-

braasius va vi: er uskyldie i men v

ø gjeepe formedeis

baade Æren aa Føea.

Men jje ska sie B ai hvosa de

lommer, Severine, det ligger i a di Folk- der om Å li-

nipgen eller Senda Formeda sidder, aa skriver i Aviserne

om Konst aa Drama aa dertil horendes, dt skriver hele

Pbrnsedaen laske la os sie hos en Prokkerator paa Klam-

mamusser sa Indlæg aa Prummeisorier aa, faar Deres Stil

bfednrvet. Desformedelst.

naar nu Mol

bæk

fankaster

lsea a n a rd a

aa skriver en meget fin

komilfo Sensurium

over den, saa ka di igge forstaa den fordi denter igge

efter deres Fonnelarbog.

Aa sku. den v a a r e np a a >den

Maade sku den lyt saadan: »Anlangendes Dereses Højær-

værtlheds meiet ærede Skrivelse,, a Das Dato skal Uriner-

tetnede Sensor ve det kongelie meddStatens Unnerstottelse

tarvelit velsinede Teater, Professor aa igge innu Ridder a

Dannebroe M o l bæk igge undlade tjenstlist a faamælle

Deres fløjærværtibea tilGjensvar paa sammes Faaresporsel

vedrerendeB Støkket Leaanarda, .som a Degteren aa Poleti

keren samt Mennesket B j ø r n a t j æ r n e B j ø r n s o n ,i sin

Tid har vaaren ingleveret til Bedømmelse aa muli Aiitaelse

ved det herværendes kongelie aa som oven foranfeejnet

med Statens Unnerstottelse fremdeles tarvelit velsinede

Teater at bemærke a samme Stogge værende ve Gænnem-

læsning befunnen a være uantagelit begrunnet i a det er

noet Lirumlarumkattengøræg hermed remmeteres Døres

Højærværtihed i dybeste Unnerdanihød ossevidere*,- aa

hade M o l b æ k skreven saadan hade dekanskesens caen sai

bedre ud i Bærlinske, værendes i den?, aaficiæle Stil men;;

Bom en Digter igge bor bemænge sin ken ved aa sormjej

taer min Kalot a for han for, ikke: havendes Hat r-aa

værende innen Døre. —

M e d e a a a- R i s t o r i ,

Hade Du

vaaren herinne SøYerine ka de nok IføndB a Du kunne ha

faat en ordenlig Lægtion i de resiterendes aa dramatiske

aa ku ha faaetidine Nærver røstedø na opstramme de; paa

samme Tid. Jbrrensen aa jeg sadi bagetter nede i Kfum-

kaven aa diskuterede samme i al fred aa Vensgavelihed,

Jørreusea havendes deltaen som een a Popo-Loen der er

rasendes aa saa kommer Unnertejnede til i al Æsliodihed

a bemærge a. Madam K is t o r i liar vaaren yngre i .sir; Tid,

va der var en uomstødeli Sanhed men saa blier d&rrensen

ganske kulret igæn rullendes dfe: Yide ud a Øjeøkraagene

aa taer Kniven som han hade; vaaren ifør m e# a skære

Ost med aa raaver

O ltro ka dim se gasieyo go&tego!

saa

alle Opvarterne kom startende aa sporte om det var Sen-,

noppen, Herren ville ha aa vi: gren a de, m<ajjeg sidder

de i Dagbogen for a> vise de. Befrogtendes i den taliænske

Maner, aa ku du bare blie lisaa god som hinne aa mejet,

bædder,; en Kræusa, værendes a di tarvelie aa igge Men?

stervætdie ku Du kaske nok faa Lov a Sjæfén tel a debu-

tere aa muligvis blie Markisse liesom hun aa bedække Dig

med Hæderens Lavbærkraose aa Fremkallelser som der igge

blev noet a allievel fordi Dn er fedt i Chrestenbernikpv-

strædfe aa igge maa komme foran Tæppet; Desformedelst

Som; Kistøri.

En Folkerepræsentant,

D e r hvor

falig

J. A . H a n sen s

Vugge ilod paa Langeland,

Har man nylig havt al Landfens

Plage med fin Rigsdagsmand,

G o t t lie b P e te r s e n , der

blandt

Andet

er Repræfen-Tant.

Udi Venftres Hær han længe.

Sled fem ukjendt Menigmand

Q g

fo rtje n te

fine Penge

Med fin Mund og Be*.gs Foriland,

Sørgeligt det er,

men.

fandt,

At hans egen K løgt var Tant.

M en e n G an g h an .

oM o rg e n b la d e t«

Læile ikke blot tb- Lyil,

h a n

kom i Fedtefadet

Ved at

la a n e fam m es

Røft,

Thi han bytted ligeitrax

Gaafefjeren med en Sax.

Saadant aldrig ham generer,

Hittegods er lovligt Fund, —

Og det Blad, han redigerer,

Hviler nok paa »Klippe»-Grund.

»Skøndt en Del deri var fandt,

Var der dog megen Løgn iblandt».

Han i denne Sag itemtren,

Sa’e han nok, hans Ord og Tanke

Og hans Henfigf den var ren;

Men des værre, Retten fandt,

At hans Udfagn var kun Tant

Dog den ædk;

ottlieb

M ie

Kan ej lide noget T ab ;

A f hans Skæbne kan man tære :

Løgn er dog en Vidcnikab*

Og i dette. Fag han vandt.

R y fom mer end Dilet-Tani-

Skulde dog hans Aktier dale

Som Politiker, hvad faa?

Rart det var, om li'efom

Zaklj?

Præftekald han kunde

faa:

Præke kunde han fom hin,

Derfom Løgn blot var Latin.