332 / 427
322
Den har
i
disfe D age juil forladt
Sin Tumleplads bag Markerne og Skovene
For paa fit Arbejd’ her at tage fat,
D et være fig nu vaagen eller fovende.
Og der er Varder om, at dens Debat
I Aar vil blive ufædvanlig lovende,
Saa den ej mer mod Taburetten ftormer,
Men fyfle vil med « g a v n l i g e R e f o rm e r * .
Et faadant Særfyn i vort Folketing, —
D et grændfer næitendels til det utrolige!
Hvor man i Aarevis har kjørt i Ring
Med Landets Vel og næften ilod paa Spring
A t g i’e Forfatningen «den fidile Olie»,
Vil man nu Landet og fig felv berolige;
Man undres maa — det kan ej være andet —*
Naar B
erg
vil: fpille «A l t f or F æ d r e l a n d e t » !
Og det er klart, at man dog føril vil fe,
Før man vil tro paa iligt et ftort Mirakel,
A t Venftre ikke gjøre vil Spektakel,
Men tvert imod medgjørligt vil fig te
Og Hukke Folketingets Tvedragtsfakkel.
— D og det utrolige kan ftundom fke;
I F o l k e b a n k e n s Egn man nu erkjender,
A t T
auber
— tænk! har vadiket fine Hænder.
S e derfor, Læfer, bør du være glad
Til Trods for Efteraarets Slud o g Æ lte;
Thi Folketingets Færd i Axelftad
Vil fpare dig et uldent Mavebælte:
Hos
T
a u b e r
kan
d u
faa din varme Mad,
En Gammelromer kan du faa hos SCHELDE,
O g til Desfert kan ægte varme Vafler
Du gratis faa fra KjÆRS og KRABBES Tafler.
To Verdener.
En Skitse frit efter I. P. J a c o b s e n .
Ladegaardsaaen er ingen munter
Flod og der ligger en lille Beværtning
paa dens vestre Bred, der er meget
trist, meget fattig og sælsomt stille.
Som en elendig Flok af vantrevne
Deliriumskandidater, der have givet
deres sidste Femore bort for Brænde
vin cg forvansket deres sidste Skjorte,
staa Piletræerne paa den yderste
Bræmme af Bredden med deres rheu-
matiske Skulderblade
bævrende
i
Nattekulden og stage haablest med
deres treskede ilodder i den graalige
Strøm, medens deres sorte svampede
Grene strække sig i vanvittige For
vridninger frem under det blegede
sparsomme Lov, strække sig med et
skillende Udtryk af indeklemt Sarkasme
over mod de lykkeligere Trær i Villa
haverne paa den modsatte Side, der
sprede deres Løvhang over lysegrønne
Plæner,
hvorfra af og til en hvid
Damekjole
glimter
frem
som
en
Kridtstreg paa et Billard eller en
lysegul Barnelatter triller op ad Tone
stigens klingrende Glastrin og for
svinder som en Sommerfugl i Sol-
straalerne.
Men om de fattige Pile-
trær staar der ingen Glans, kun ru
gende Mørke og Tavshed, tynget af
Lyd fra Ladegaardsaaen, der trevent,
men dog aldrig stansende, sjasker
forbi, mumlende hen for sig underlige
aandsfraværende
og
sindsforvirrede
Brudstykker af Kaufmannske •Chori-
jamber* og Anapæster.
Oppe fra Peblmgesøen kom der en
Baad. E t svagt, udtæret Ladegaardslem
stod lænet op til et af de mest van
trevne Piletrær og saa efter den.
Han skyggede med sin ikke ganske
rene Haand for Øjnene, thi der oppe,
hvor Baaden var, laa Solens Skær og
blinkede i Vandet, saa det saa ud
som Slutningsnumret i en Fyrværkeri-
fest.
Ud fra det klare Bælmerke
lyste Ladegaardslemmets Ansigt som
en Globus i Straaleild garneret med
Sværmere.
Ængstelig klippede hans
haabløse Ojne,
et svagsindet
Smil
krusede hans Læber og en Gang
imellem for den hejre Haand som
i
Krampe op og ned langs den venstre
Skulder.
I lange, lange Aar havde han lidt
a f Lopper.
De lod ham aldrig Ro,
hvad enten
han gik eller stod.
Han
havde segt
den enekloge Kone efter
den anden, nu havde han af en af de
klogeste faaet det Raad at binde en
Kost af Følfod og vissen Rhabarbar-
stængel, af Rosenaakandens Trevler og
Padderokkens
Blomsterknopper,
en
Lok af sit Haar og en Splint af Gra
verens Klopind, det skulde han saa
kaste efter et ungt Fruentimmer, der
var sundt og friskt og som kom hen
gjennem rindende Vand, saa vilde
Lopperne forlade ham og gaa over
paa den anden,
Baaden var nu lige under Piletræet,
og lige som den var der, var der en om
Bord, der rev en Stikke af. Lyset faldt
i et kort Blus paa en Dame, der sad
Gjensynet.
Det bliver køligt udi Danmarks Dale,
Man mærker, Efteraaret falder paa:
Til Syden rejfte baade Stork og Svale,
Og Mark og Skov fig ærgrer gul og graa.
O Læser, gjør dog ikke ligeiaa
Thi du faar Trøft fra Folketingets Sale,
Hvor hele dens forfløjne Trækfuglikare
Isrien vil fdæde dig med Triller klare.