Previous Page  197 / 312 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 197 / 312 Next Page
Page Background

A

T definere Begrebet Haandværk er ingenlunde saa let, som det ser ud til ved første

Øjekast. Det mest ligetil vil naturligvis være: en Mand, der arbejder med sine

Hænder; men kan man kalde en Mand, der graver Grøfter eller kulegraver éns Køk­

kenhave ved Vintertid, for Haandværker? Næh, altsaa halter Definitionen, og der maa

Forklaring til, noget lignende som: Haandværker er den, der med sine Hænder produce­

rer en eller anden for det daglige Liv nødvendig Artikel, en bygger Hus, en anden

laver Møbler, en tredie syr Tøj og en fjerde syr Sko. Heraf fremgaar det, at der meget

hurtigt bliver Tale om en Udspecialisering, og en af Betingelserne for en saadan er, at

der maa være tilstrækkeligt mange Mennesker til at aftage det, den paagældende Haand­

værker producerer. Derfor bliver Haandværket, vel at mærke Haandværket i større Stil,

knyttet til Købstaden, til Byen, hvor baade Stadens egne Indbyggere og det omkring­

boende Opland skal forsynes med det, de har Brug for.

Nu maa det ikke forstaas saaledes, at Haandværket udelukkende er knyttet til By­

erne; ogsaa paa Landet har der fra Arilds Tid eksisteret Haandværkere, men i ældre Tid

gjorde Gaardens Folk det meste af Arbejdet selv, man smedede, snedkererede, bryggede

og bagte, vævede,

syede etc. selv,og havdeman endelig Brug for mere, saa tog man

til Byen, til de aarlige Markeder. De fleste danske Købstæder opstod i Middelalderen,

det var kun smaa Byer, der levede af Handel, Haandværk og Landbrug i skøn Blanding,

saaledes som det passede bedst for den enkelte By. Men ret tidligt begyndte man at

udspecialisere Arbejdet i forskellige Næringsveje: Smede, Bagere, Sadelmagere, Tømrere

og Snedkere. Som

et Kuriosum kan nævnes,at der var enkelte Næringsveje, som det

aldrig lykkedes at blive regnet for »ærligt« Haandværk: ligegyldigt, hvor dygtig en

Haandværker en Pottemager end var, saa blev han dog altid regnet for at staa i en lavere

Klasse end andre Haandværkere, og Skorstensfejeren vilde ingen have noget at gøre med,

fordi han havde for megen Omgang med Rakkeren!

Københavns Beliggenhed ved Øresund gjorde meget hurtigt denne By til Landets bety­

deligste, og dermed fulgte ganske naturligt en voksende Haandværkerstand, hvor visse

Former for Organisation blev nødvendige. Saaledes siges det i Erik af Pommerens

4 8 7