202 / 312
Slagternes første Laugsartikler skriver sig fra den 20. April 1451, da Christian den Første
gav »Kjødmangerne« Stadfæstelse derpaa. I disse Laugsartikler stod som et udtrykkeligt
Krav, at »Kjødmangerne«, d. v. s. Slagterne, skulde bo i de særlige Kjødmangerboder, der
paa Christian den Førstes Tid laa i Bjørnebrogade. Da Kjødmangerne blev de mest domi
nerende i Bjørnebrogade, skiftede den naturligt Navn og blev til Kjødmangergade, der
senere fordrejedes til Kjøbmagergade. Nede ved Pustervig laa Slagterboderne, og her fore
gik ogsaa Slagtningerne. Det var imidlertid Kong Hans, der i 1496 gav Slagterne deres
egentlige Laugsskraa.
De københavnske Smedes første Skraa er den gamle Svendeskraa, som Kong Hans den
15. April 1512 stadfæster for Smedene i København, og hvori Sværdfegere, Kedelsmede,
Grovsmede og Klejnsmede nævnes som hørende til Lauget.
Københavns Vognmagerlaugs første Laugsskraa er fra den 29. April 1478. Set. Peder var
Laugets Patron, og Laugsbrødrene afholdt Sjælemesse for Altret i Set. Petri Kirke.
Gennem den fælles Pligt til at holde Laugskraa blev Medlemmerne meget nært knyttet
til hinanden, og læser man i disse gamle Skraaer, kan man se, hvorledes Laugsmedlemmer-
nes Skikke og Færden har været. I de københavnske Bagersvendes Skraa fra 1403 — en af
de ældste bevarede Skraaer — staar der bl. a.:
»Er det saa, at en af vore Brødre bliver syg og
harintet at fortære, da skal Brødrene
komme ham til Hjælp med 4 Skilling Lybsk af Bøssen, og er det saa, at den syge de 4 Sk.
har fortæret, og det bliver ikke bedre med ham, da skal man give ham endnu 4 Sk. af
Bøssen, og er det saa, at han bliver tilpas igen, da skal han de førnævnte Penge, som han
har oppebaaret, igen give af sin første fortjente Løn.
Er det saa, at han dør og har intet at betale fornævnte Penge med, da skal det være
gjort til Guds Hæder«.
En anden Regel, som gaar igen i mange Mesterlaug, bestemmer, at hvis en af Brødrene
har vældig heldig at skaffe sig Raastoffer paa særlig fordelagtige Vilkaar, saa skal han
dele med sine Laugsbrødre; denne Bestemmelse hindrer ganske vist den dygtige i at faa
fuldt Udbytte af sit Handelstalent, men til Gengæld forskaffer den den mindre dygtige
en Chance for at faa noget, hvor han maaske ellers var afskaaret fra at faa nogen Andel
i Markedet.
Der fandtes ogsaa Bestemmelser for at hjælpe ikke blotden enkelte indenfor Lauget,
men for at gardere Lauget som Helhed. Saaledes maatte man fra første Færd sætte sær
lige Regler for at værge sig imod Konkurrence fra Ikke-Fagfæller eller Fagfæller uden
for Lauget; og hvis Medlemmerne ikke overholdt Skraaen, var der særlige Bødebestem
melser. Et Par af de Ting, som skulde overholdes, var bl. a., at en Mester ikke maatte
4 9 2