205 / 312
Voks til Messen, Kongens Ret og Stadens Ret uforsømt«, staar der i de københavnske
Remmesnideres, Taskemagere og Pungmageres Vedtægter.
Ved Laugsdrik skulde Brødrene »drikke hinanden retsinninges om til«, d. v. s. Pokalen
skulde gaa højre om Bordet; naar den saa var gaaet helt rundt, og der stadig var lidt til
bage i den, blev der »klappet op«, hvilket vil sige, at de, som Oldermanden bad til Efter-
drik, kunde blive siddende, medens Resten skulde gaa, og gik de ikke, kostede det 01. 01
var Tidens Drik, som man kan forstaa af Laugsskraaerne, hvor Ordet gaar igen: Smaa-
forseelser kan sones ved at give 01, Ølbollen er Midtpunktet ved Laugsdrik — man kendte
nemlig ingen anden Drik, — derfor blev Drikkekarrene ogsaa Laugets dyreste Ejendom:
man maatte ikke slaa dem itu under Laugsdrik, og nye Medlemmer af Lauget skulde
give Bægre. Meget blev der drukket, og det kunde naturligvis ikke undgaas, at Brødrene
fik mangen god Rus, selvom Drukkenskab var strafbart efter Skraaen, og dyre Bøder var
sat for denne Forseelse. løvrigt defineredes Drukkenskab paa en noget ejendommelig
Vis: kun den regnedes for at være drukken, som »spyver før vi drikke sammens«. Alle
disse Laugsregler gjaldt, selv efter at Gildesdøren havde lukket sig efter én: man skulde
gaa pænt hjem — ingen Svinkeærinder — ellers kostede det Bøde.
Den samlende Myndighed ved alle Laugsmøder var Laden, det Skrin, hvori Laugets
Papirer, Penge etc. blev bevaret; den stod for alle Laugets Medlemmer omgivet med en
vis, næsten mystisk Nimbus; der skulde 2 eller 3 Nøgler til at aabne den, altsaa maatte
alle Nøgleindehaverne være tilstede, naar det skulde ske. Under Iagttagelse af alle til
børlige Formaliteter blev Laden sat paa Bordet og aabnet — i Mesterlauget af Olderman
den og Skafferne, i Svendelauget af Oldgesellen og hans Hjælpere — og saa var Retten sat.
Hvert Ord, der udtaltes for aaben Lade, maatte overvejes nøje, og hver Forseelse, der
skete for aaben Lade, straffedes dobbelt. De københavnske Sværdfegere formulerede
Kravet saaledes: »For aaben Lade skal enhver sig ærbødigt indstille med god Besked i
Ord og Gerning«, og Snedkersvendene forlanger: »Naar Laden sættes paa Bordet, da skal
al skarp Gevær fra alle Svende affordres«. Vilde man fremføre en Klage over en Laugs
broder, da skulde dette ske »for aaben Lade«. Var Laden lukket, og der alligevel klagedes,
var det den klagende Part, der blev straffet. Saaledes blev Laden et Symbol, og at bryde
det Ord, som man havde givet for aaben Lade, var intet mindre end en Forbrydelse. I
Helsingør Smedelaugs Protokol staar der, at den, der handler saa, »intet skal have i Lau
get at bestille«.
Der findes en Mængde Lader bevaret, alle af samme Grundform, d. v. s. et Træskrin,
malet eller beslaaet, og tit med Laugets Symboler i Billedskærerarbejde, i Smedejern
eller bemalet. Saaledes findes paa Nationalmuseet en af de skønneste, nemlig de køben
4 9 5