204 / 312
havde det temmelig meget at sige, for den nye Laugsbroder skulde »gøre Kost«, som
man kaldte det, hvilket bestod i, at der blev holdt et flere Dages Gilde med Bjerge af
Mad, og hvor Øllet flød i Strømme. At dette i mange Tilfælde har forhindret mindre vel-
beslaaede Haandværkere i at blive Laugsbrødre, er baade sikkert og vist, og flere Kon
ger blandede sig da ogsaa i det, som f. Eks. Frederik den Første, der paabød, at der ikke
maatte gives nogen »Kost«, men kun betales 1 Gylden til Byen; men denne Forordning
blev som saa mange andre kongelige Forordninger paa den Tid ganske overset, man lod
bare være med at bede Øvrigheden med til Indvielsen — man glemte det — og saa skete
der ikke noget, det sivede ikke ud, da det nemlig var strengt forbudt at sladre af Skole
om, hvad der skete under Laugssammenkomsterne, og kom det endelig Øvrigheden for Øre,
saa lukkede den i de fleste Tilfælde baade Øjne og Øre i, da den — naar galt skulde være
— hellere stod sig godt med Laugene end med Kongen.
Laugets Overhovede var Oldermanden; var det et Svendelaug, hed han Oldgesellen;
man kunde ikke afslaa Hvervet, da det var et almindeligt Ombud, men i Reglen var det
et ikke videre eftertragtet Hverv, selvom der krævedes den yderste Respekt for Older
manden, naar han optraadte paa Laugets Vegne; var man ulydig mod ham, kostede det
01. Han skulde med Mellemrum gaa rundt hos alle Mestre, kritisere og bedømme deres
Frembringelser og konfiskere, hvad han fandt af uærligt Arbejde; men var det ham selv,
der forbrød sig, saa gik det til Gengæld haardt ud over ham. I de københavnske Slagteres
Laugsvedtægter ser man af en Bestemmelse, som blev vedtaget i 1496, at »bryder Older
manden, da skal han bøde dobbelt«.
Laugsvedtægterne indeholdt ikke alene Regler for, hvordan man skulde hjælpe en
Broder, som var kommet i Nød, men ogsaa Bestemmelser for den almindelige Omgang
indenfor Lauget, f. Eks. ved Laugsstævner. Ved Laugsdrik maatte de ikke bære Vaaben,
efter at disse var blevet »udlyst«, og det var der al god Grund til, da Knivene nu en
gang sad løst i Skeden i de Tider. Gjorde de det alligevel, maatte de bøde med 01. Der
skulde ogsaa føres et sømmeligt Sprog, man maatte ikke kalde hinanden for Tyv eller
Horesøn eller rette andre lige saa direkte Beskyldninger mod hinanden. I de københavn
ske Smedes Vedtægter ser man en Bestemmelse fra 1512, hvor der staar strenge Straffe
for at spotte en Laugsbroder eller »gøre ham Saar«: »den Bedring skal stande til seks Brø
dres Sigelse, hvad han skal bøde mod Lauget«, »var det saa, at nogen Broder slog sin Em-
bedsbroder ihjel, det Gud forbyde, han skal sættes af Gildet og aldrig komme derind igen,
uden det kom ham paa af Nødværge«. Og saa skulde de optræde sømmeligt: »Hvo, som
spyr eller deslige Urensel gør i Laugshus eller i Gaarden, eller teer sig ubekvemmelig
med sin Ende, eller kalder nogen Skalk, Tyv eller Forræder, bøde en Tønde 01 og 2 Mark
4 9 4