203 / 312
Skomagermester og Svende paa Frederik den Andens Tid. Glasmaleri fra 1583.
lokke nogen Svend fra sin Laugsbroder inden Stævnedag, og en Svend maatte ikke —
ganske som nu — forlade sin Tjeneste før Fardag.
Hvis Haandværkeren blev dømt af Lauget til at forlade dette, var han temmelig ulyk
keligt stillet; han mistede, — hvad enten det nu var hans egen eller andres Skyld, at han
han var kommet i »ry og rygte«, — al kollegial Samhørighed, fik intet Arbejde og ingen
Hjælp, og Resultatet kunde derfor blive hans komplette Ruin.
Da det nu var saa vigtigt at være Medlem af Lauget, kan man forstaa, at det var et
snævert Naaleøje, man skulde igennem, før man kunde faa Lov til at slippe ind i Kred
sen, der maatte jo gøres noget, for at kun de helt kvalificerede kom ind. Betingelserne
var baade faglige, moralske og økonomiske. Det var ikke nok med at være dygtig, man
skulde ogsaa være ægtefødt, og hvad det sidste Krav — det økonomiske — angaar, saa
4 9 3