206 / 312
havnske Skræddersvendes, et pragtfuldt Højrenaissancearbejde fra ca. 1625. Det er mulig
vis den ældste bevarede, danske Laugslade, og antagelig et Værk af den flensborgske
Billedskærer Heinrich Ringerinck. Den fornemste danske Laugslade er imidlertid vel nok
de københavnske Snedkersvendes fra 1679 af Ibenholt med Skildpaddefinering og rig Ind
lægning. Et Pragtstykke af broget, malet Snitværk i Senrenaissance paa Overgang til
Barok, er de københavnske Bagermestres Lade, udført 1631 og repareret 1742. Hver Laugs-
mester har skænket sit Stykke Snitværk, Laden viser Relieffer af bibelske Scener mellem
buede Hermer og barokke Volutter.
Foruden Laden var »Velkomsten« en af Laugets kostbareste Skatte. Velkomsten var en
i
Laagpokal, i Regelen af Sølv eller Tin, hvorpaa hvert nyoptaget Medlem af Lauget hæng
te et »Skilt«, d. v. s. Skjold af Sølv eller en Sølvmedaille med Navn og Aarstal. Paa en Tid,
da den gamle Omgangsdrikning ellers var gaaet helt af Brug, holdt den sig endnu i Lau-
gene, og derfor bevarede Velkomsten stadig Renaissancepokalens Hovedform, selv om Or
namentikken skiftede med Tiderne. Blandt særlig pragtfulde Velkomster kan nævnes de
københavnske Bagersvendes, udført i København 1748. Ornamentikken er Rokoko, men
Hovedformen stammer direkte ned fra Renaissancens Laagpokaler. De fire Genier under
Laagets Baldakin bærer Eksemplarer af Datidens forskellige Brødsorter. Arbejdet er i sin
Helhed et smukt Eksempel paa den københavnske Sølvsmedekunsts Blomstring i det 18.
Aarhundrede. Ogsaa de københavnske Murersvende har en Velkomst af Sølv, gjort i Kø
benhavn 1775 i nyklassisk Stil, med yngre Guldfløj fra 1842, og behængt med Skilte og
Skiltmedailler af Sølv fra 1748 til vore Dage. Velkomsten er stadig i Brug, og der hænges
jævnligt et nyt Sølvskilt paa af en nyoptagen Svend.
Ligesom Mestrene havde deres Organisation, saaledes havde ogsaa Svendene deres, en
Organisation af fuldstændig international Karakter med et særligt Ceremoniel, »Zlinf-
ten«. »Ziinften« havde sin Rod i Tyskland. Det var ikke bare Svendene, som var tilsluttet
dens Dogmer, ogsaa Mestrene var »zlinftige«. Ordet maa nærmest forklares med, at den er
det samlede Begreb, som omfatter alle de Privilegier, Pligter, Ceremonier — kort sagt:
Livsformer — der skiller Laugshaandværkeren ud fra alle andre Stænder, den var deres
Æresbegreber, næsten deres Religion, hvorved alle de mange Haandværkere havde et Mid
del til at hævde sig i et Samfund, der gerne vilde se dem over Hovedet. Svendenes Orga
nisation var lige saa tvungen som Mestrenes, eller — for at springe op til Nutiden — som
Fagforeningerne. I Begyndelsen var det kun en Underafdeling af Laugene, altsaa ingen
Kampforening rettet mod Mestrene, da enhver Svend jo gik med Haabet om ogsaa en
gang at blive Mester. Men efterhaanden som den økonomiske Udvikling medførte, at
Svendenes Antal voksede, og den enkelte Svends Mulighed for at blive Mester .derved
4 9 6