200 / 312
Byøvrighederne, der ønskede disse Organisationer dannet i Forbindelse med Markedsord
ningen. Givet er det imidlertid, at Haandværkerne var nødt til at slutte sig sammen for
at skaffe sig Afsætningsmuligheder for deres Produkter.
I deres Oprindelse var Laugene frivillige, fagligt delte Sammenslutninger med det
Hovedformaal at skabe fælles Arbejde for større Andel i Produktionsudbyttet. løvrigt fik
Laugsorganisationen hurtigt en Monopolstilling med Hensyn til visse Arbejder og de Pri
ser, der skulde tages for disse Arbejder. Dens Magt var saa stor, at den blev en Stat i
Staten, og til Tider var den baade Kongemagten og Bystyret en saadan Torn i Øjet, at
der til sidst blev sat en Grænse for Laugenes Dispositionsret, men saa fik de til Gen
gæld Eneretten til Arbejde indenfor hver enkelt Faggruppe. Dette Monopol søgte Lau
gene at udnytte paa forskellig Vis for at styrke deres Magt, for det første ved at forfølge
alle Slags Fuskere — »Bønhase« — i Faget, og saa ved at gøre Adgangen til Mesterkred
sen saa begrænset som muligt, og dette sidste opnaaedes bl. a. ved at gøre Adgangen ret
bekostelig.
Den Haandværker, som stod udenfor Laugene, var ingenting, men var han Laugsbro-
der, var han ligeberettiget med alle andre ærlige Fagfæller med de Pligter og Rettigheder,
som var omtalt i Skraaen. Skraaen var Laugets Ordensregler og Reglement iøvrigt, og
Skraaen er de Regler, som de selv havde vedtaget paa et samlet Møde og nedskrevet dem,
som de havde fundet paa dem; var det et Mesterlaug, blev Skraaen forelagt Borgmester og
Byraad til Vedtagelse, og hvis det var et Svendelaug, for Oldermanden og Stolsbrødre i
Mesterlauget. Den ældste bevarede Laugsskraa er fra Aaret 1275, og det er de københavn
ske Skrædderes. De derpaa følgende Skraaer for Mesterlaug er Ribeskræddernes fra 1349,
Rebslagernes i Malmo 1412, Smedenes i Ribe fra 1424, og Guldsmedenes i København og
Skindernes i Malmo fra 1429. Der findes endnu bevaret mere end 30 Skraaer for Haand-
værkslaug fra den Tid, hvor Laugsorganisationen trængte rigtigt igennem, d. v. s. i det 15.
Aarhundrede.
At give en nøjagtig Liste over de Laug med tilhørende Skraaer, der fandtes i Køben
havn i Aaret 1443, er vanskeligt, men som allerede nævnt, fandtes der Skræddere med de
res Skraa fra 1275, endvidere Bagerne, der er et af Københavns ældste Laug, langt ældre
end Jordebogen af 1377. I 1403 dannede Svendene i København — med Tilladelse af Borg
mestre og Raad samt af Oldermændene og alle menige Brødre i Bagergildet — et Broderskab
og Laug, »Sankt Kathrine til Lov og Ære og deres Sjæle og alle kristne Sjæle til
Salighed«.
Barberernes første Skraa er Flensborgskraaen fra 1515, men Bartskærerlauget, »Skæg-
ragernes« Laug, er sandsynligvis ældre. Buntmagerlauget regner selv sin Stiftelse fra 1495
4 9 0