136 / 234
133
Ganske vist forelagde Neergaard som Konsejlspræsident i sit
første Ministerium det i de foregaaende Samlinger i Folketinget
vedtagne Forslag om Forandringer i Grundloven for Landstinget,
men Forslaget indeholdt, som foran oplyst, kun Ændringer an-
gaaende Folketingets Sammensætning: Nedsættelse af Valgretsalde
ren, Kvinders Valgret m. m., men for os, som hørte paa Forhand
lingen i Landstinget, var det let at skønne, at Neergaards Kærlig
hed og Interesse meget mere knyttede sig til en Omdannelse af
Landstingsvalgretten. Han blev under Forhandlingerne af Højres
Ordfører stillet over for Spørgsmaalet om Indførelse af Forholds-
talsvalgmaaden ved Valg af Medlemmer til Folketinget. Neergaard
stillede sig ikke absolut afvisende heroverfor, men gjorde opmærk
som paa, at Spørgsmaalet herom maatte løses i Forbindelse med en
Grundlovsændring, der omfatter hele Rigsdagen og afskaffer den
privilegerede Valgret til Landstinget. Læser man de paagældende
Forhandlinger igennem i Rigsdagstidende, kan man navnlig imel
lem Linjerne skønne, at Neergaards Sympati er for den samlede
Grundlovsrevision. Hermed stemmer da ogsaa, at Neergaard i sine
Erindringer oplyser, at han i et Ministermøde i Ministeriet Holstein-
Ledreborg, der i Sommeren 1909 afløste Ministeriet Neergaard,
rejste Spørgsmaalet om at gøre en Forfatningsforandring med Lands
tingets Omdannelse paa Grundlag af almindelig Valgret til Mini
steriets Hovedopgave. Dette Spørgsmaal svarede Holstein-Ledre-
borg forøvrigt bestemt Nej til.
Niels Neergaard havde »Forfatningsblod« i sine Aarer. Han var
jo Præstesøn — fra Ugilt i Vendsyssel — og hans Fader var op
stillet som Kandidat ved Valget til den grundlovgivende Rigsfor
samling (i Frederikshavnskredsen) men blev ikke valgt. Derimod
blev han Medlem af den første Rigsdag ved Valget i 1849. Selv om
Neergaards Fader kun var Medlem af Folketinget i een Valgperiode
han stillede sig ikke ved det følgende Valg — er der ingen
Tvivl om, at han har været meget politisk interesseret, og at navn
lig Grundlovssagen har optaget hans Sind stærkt. Det maa ogsaa
have givet sig Udtryk i Samtaler i Hjemmet. Vel fortæller Niels
Neergaard i sine Erindringer, at han under en Bispevisitats af Bi
skoppen — det var P. Chr. Kierkegaard — blev spurgt om, hvad
han vilde være, naar han blev stor, og at han uden Tøven svarede:
Biskop, men at det var Historien og Politiken, der fangede hans
Interesse, da han blev ældre, er godt kendt.