Previous Page  132 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 132 / 234 Next Page
Page Background

129

fandt Sted i Roskilde Domkirke den 24. Maj. Kultusminister Jacob

Appel fortalte senere, at da han nogle Dage før Bisættelsen havde

været hos Kongen for at træffe Aftale om forskellige Ting denne

vedrørende: hvilke Salmer, der skulde synges m. m., spurgte han

Kongen, om der var et bestemt Ord af Bibelen, han ønskede Provst

Fenger skulde benytte som Tekst for sin Tale i Kirken. Kongen

svarede: »Ja, det er jo ikke saa let paa staaende Fod at finde en

Tekst,« rejste sig og tog fra Bogreolen et Ny-Testamente ned og

bladede deri. »Jeg blev ligefrem saa glad,« sagde Jacob Appel, »ved

at lægge Mærke til, at det var et meget brugt Eksemplar af Ny-

Testamente, Kongen sad med.«

I Forbindelse med, hvad her er fortalt om Kong Christian den

Tiende før og efter hans Tronbestigelse, har jeg Lyst til at for­

tælle et lille Træk meddelt mig af Pastor P. M. Larsen ved Marmor­

kirken. Prins Christian kom ofte til Gudstjenesten i Marmorkirken,

ogsaa mens hans Fader var Kronprins. Første Gang Prinsen var i

Kirken, efter at P. M. Larsen var blevet Præst ved Marmorkirken,

bukkede han for Prinsen, da han kom paa Prædikestolen, men bag­

efter sagde Prins Christian til ham, at han ønskede, at Præsten

undlod at bukke for ham. »Det rettede jeg mig selvfølgelig efter,«

sagde P. M. Larsen, »men da Kronprins Frederik blev Konge, og

Prins Christian altsaa var bleven Kronprins, bukkede jeg paany for

ham. Kronprinsen mindede mig om, at han jo havde udtalt Ønsket

om, at jeg undlod at bukke.« »Jeg svarede da,« sagde P. M. Larsen:

»Det var Landets Kronprins, jeg bukkede for.« »Saa beder jeg

Dem lade være at bukke for Kronprinsen,« svarede Kronprins Chri­

stian. Pastor P. M. Larsen føjede til, »at første Gang Kong Christian

den Tiende efter sin Tronbestigelse kom til Stede ved Gudstjenesten

i Marmorkirken, vilde han selvfølgelig bukke for Landets Konge.«*)

*) Denne Beretning har jeg givet Hans Majestæt Kong Christian den

Tiende, der har gennemlæst den og leveret mig den tilbage med en

enkelt Rettelse.

Hørt og oplevet 9